Behandling af sorg - og lidt om symptomer, reaktioner og sorgfaser

Skrevet d. 5-9-2019 13:06:05 af Mo Elisabeth Hansen - Psykoterapeut, Parterapeut, Terapeut, Mentor, Stressterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Psykoanalytiker

- Hvornår skal man opsøge professionel hjælp for at bearbejde sin sorg?

Sorg er på den ene side, noget af det mest frygtelige og voldsomme et menneske kan opleve og på den anden side er det et alment menneskeligt livsvilkår, som vi alle vil opleve i mindre eller større grad af vores liv. 


Sorg fylder os både med stor, ubærlig smerte, men sorg giver os også mulighed for at udvikle os som mennesker.

Uanset hvad er en stor sorg tung at bære alene, det er helt afgørende for ens sorgproces, hvorvidt man har nogen at dele sin sorg med. Alt efter sorgens størrelse og kompleksitet kan det være problematisk at dele sine inderste tanker og følelser med venner og familie. Nogle gange kan man skamme sig over sine sorgfølelser, der sagtens kan være skamfyldte, hadfyldte, selvdestruktive, modsætningsfyldte eller bare sårende overfor dem man har en personlig relation til. I sådanne tilfælde er det en god  mulighed at opsøge professionel hjælp. 

Det er helt normalt, at en sorgreaktion er så voldsom, at man ikke kan takle den på egen hånd. Et menneske der har indsigt i, hvordan man kan lytte, trøste, støtte og hjælpe til nytænkning, kan bidrage til, at en sorgreaktion bliver lettere at tackle.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et sorgforløb kan udvikle sig sygeligt og gå over i en egentlig angsttilstand eller depression. Angsten eller depressionen er noget, der skal behandles særskilt, men behandles det ikke, kan det være hæmmende overfor sorgforløbet og blokere for den udvikling, det kræver at sørge.


- Hvordan foregår en sorgbehandling?

Det er individuelt, hvad der hjælper os med at komme igennem en tid med sorg. Generelt handler det om at lære sin sorg og kende, så man bliver bedre til at håndtere den. 


Langt de fleste sørgende oplever, at den bedste hjælp, de kan modtage er den støtte, de får fra deres eget netværk. Det trøster og lindrer sorgens smertefulde følelser. Nogle sørgende profiterer dog også af professionel støtte og rådgivning om sorgen, og af at modtage information om sorgens forventelige reaktioner og hvordan de kan håndteres. Få sørgende har behov for egentlig psykologhjælp eller psykoterapi, når de er i sorg, men hvis der er tale om kompleks sorg eller risiko for at få kompleks sorg, så viser forskningen, at psykoterapi er en virksom behandling.


I samarbejde med egen læge kan der vurderes, om der er behov for psykologhjælp. Ved tab og sorg kan egen læge henvise til psykolog under psykologordning, hvis der er behov for det.


Den første tid efter tabet kan være så følelsesmæssigt voldsom, at den største udfordring er at overkomme de intense følelser og håndtere hverdagen og genvinde balance. Fx sove, spise og motionere regelmæssigt.

Følelsesregulering betyder, at vi må søge en balance mellem sorg og egenomsorg for at kunne rumme og forvalte stressende og belastende følelser.

Egenomsorg handler om at finde aktiviteter, der lindrer den psykiske smerte og øger velvære og livskvalitet. Fx meditere, yoga, gå tur, biograftur, lave god mad m.v.

Forståelse og medfølelse støtter og lindrer sorgen og stabiliserer reaktionerne. Tal med dine nærmeste og evt. din arbejdsplads om dine reaktioner og hvad du har brug for fra dem, så de kan støtte dig i den svære tid og nedsætte din arbejdsbelastning.

Der er sket en stor forandring i dit liv, og derfor er det vigtigt at overveje fremtiden. Det kan være svært i starten, men det er en vigtig del af en sorgproces for at definere, hvordan dit liv nu skal indrettes, og hvad der fremover skal bringe dig glæde og mening.  


- Hvad er sorg?

Sorg er en normal og naturlig reaktion på at miste noget, der er betydningsfuldt for os. I sorgreaktionen føler man ofte mange triste følelser samtidig, såsom opgivenhed, savn, meningsløshed, angst, ensomhed og vrede. 

Sorg er en grundlæggende følelse, som alle mennesker vil skulle igennem i deres liv. 

Sorg er det, der sker, når vores krop og psyke går i gang med at fatte, acceptere og senere hen bearbejde, at vi har mistet. 

I sorgprocessen reagerer man både fysisk og psykisk, hvilket sorgsymptomerne også viser. Sorg er altid en kompliceret proces, med både fysiologiske, følelsesmæssige, sociale og tankemæssige udtryk og reaktioner.  

Der har været en stor sorgundersøgelse i Danmark, der viste, at langt de fleste danskere oplever sorgen som en meget stressende og smertefuld tid. Det har været individuelt betinget, hvor lang tid sorgen har varet, men de fleste sørgende har fortalt, at sorgen er noget, der aldrig helt går væk, men med tiden træder i baggrunden. Et halvt til et helt år efter et tab melder de fleste sørgende, at sorgreaktionen er ved at aftage, og hverdagen er ved at normaliseres.

Tidligere mente man, at sorgen forløb kronologisk i fastlagte faser, at sorgprocessen var nogen lunde ens for alle. I dag ved vi, at sorgen opleves mere forskellig fra person til person både i intensitet og kompleksitet, men også alt efter hvad eller hvem man har mistet, hvilke erfaringer man har gjort sig i forhold til det at miste tidligere, hvordan ens aktuelle livssituation ser ud etc. Dog kan man stadig se, at de basale reaktioner i en sorgproces er nogenlunde ens på tværs af tab og omstændigheder (se afsnit om  sorgfaser nedenstående).


- Årsager til sorg

Sorg er nært knyttet til følelsen af tab. Tab kan f.eks. være at man mister  en relation som ens partner, barn eller forælder, men det kan også være tab af sit arbejde, eller af sin sundhed og styrke, som f.eks. ved alvorlig sygdom, eller tab af sin tryghed, som ved vold eller overgreb, eller ved en skilsmisse. 


- De forskellige sorgfaser

Mennesker sørger på hver deres måde, men alligevel kan man tale om sorgfaser. Disse faser gennemleves ikke fra A til B men mere som en proces, hvor man går ind og ud af de forskellige faser. Det er også derfor, at man ikke kan sørge på en rigtig eller forkert måde, men vender tilbage til de faser i sorgen, der fylder på forskellige tidspunkter i sorgen.


Chokfasen

Denne fase er ofte den første fase i sorgreaktionen og er selvfølgelig tydeligst, hvis sorgen opstår som et akut traume. Det kan være en ulykke eller anden uforudsigelig hændelse. 

Chokfasen kendetegnes ved at den sorgramte ikke kan tænke klart eller opføre sig som normalt. I chokfasen har personen ikke fattet eller accepteret omfanget af situationen, mange beskriver fasen som en følelse af uvirkelighed. 

Symptomerne i chokfasen kan være angst, aggressivitet, rastløshed eller manglende empati.


Reaktionsfasen

I reaktionsfasen vil man langsomt begynde at erkende og reagere på traumet eller sorgen. Betydningen af hændelsen begynder at nedfælde sig og derfor vil der oftest her også komme mange følelser i spil. 

Tristhed, angst, overvældethed og kropslige symptomer er nogle af de reaktioner, mange oplever i denne fase. 

Selvom fasen hedder ´reaktionsfasen`, er der mange der oplever at blive handlingslammede i denne fase, både fordi sorgfølelserne er så overvældende,  - i denne fase er netværket virkelig vigtigt, da mange har behov for at tale om hændelsen igen og igen - , men også fordi erkendelsen af den overvældende hændelse kan give en følelse af, at man aldrig kommer videre, at man aldrig vil kunne se fremad. 

I denne fase kan folk omkring den sørgende, måske godt få lyst til at ruske lidt i personen, da adfærden kan opfattes som selvsvingsagtig eller at personen er gået i stå i sorgen, men det er vigtigt at forstå, at der ikke er noget den sørgende ´bør`gøre i denne fase, som pårørende er det bedste du kan gøre at finde accept, omsorg og lytteevne frem. 


Reparationsfasen

I denne fase fortæller mange, at de kunne mærke en begyndende glæde og interesse i omverdenen igen. Nogle kan i begrænset omfang genoptage gamle interesser og aktiviteter. 

Måske der her opstår små pauser i sorgen, tankemylderet og håbløsheden... 


Nyorienteringsfasen

I nyorienteringsfasen har den sørgende i stor grad affundet sig med den ulykkelige hændelse og kan for første gang evne at kigge fremad igen. Det skal dog lige påpeges, at dette sjældent er her sorgprocessen har sit endeligt, mange springer som skrevet frem og tilbage i faserne og reaktionerne. Alt efter hvilke nye belastninger eller hændelser, der vil ske i den sorgramtes liv, kan den gamle (hvilende, bearbejdede) sorg udløses eller blive liggende i ´bagagen`. 

Nyorienteringsfasen beskrives som den sidste fase i sorgreaktionen.


- Sorgsymptomer eller sorgudtryk

Sorg er kendetegnet ved en lang række typiske reaktioner og følelser. Det er individuelt, hvordan sorgen kommer til udtryk hos den enkelte sørgende. Det udtryk, sorgen får, skal ses i sammenhæng med, hvem man har mistet og de udfordringer, tabet fremkalder. Det har også indflydelsen på vores sorgproces, hvilken livssituation, man står i, og de personlige ressourcer, man har til rådighed.


For nogle bliver sorgen meget intens og kan betyde, at man oplever ikke at kunne fungere psykisk, kognitivt og socialt umiddelbart efter tabet, for andre er varigheden og intensiteten af sorgen mere begrænset.

Følelser:

Chok

Tristhed, fortvivlelse

Angst, ængstelighed

Aggression, vrede, irritabilitet

Skyld, skam

Nedsat lyst og interesse

Håbløshed, modløshed

Ensomhed, forladthed

Savn og længsel


Tanker:

Uvirkelighedsfornemmelse

Hukommelses- og koncentrationsbesvær

Nedsat kognitiv forarbejdning

Sanse- og perceptionsforstyrrelse

Grubleri, selvbebrejdelser

Optaget af tanker om død og afdøde

Optaget af nye, fremtidige tab

Bekymringer om fremtiden

Selvmordstanker

Tanker om meningsløshed


Socialt:

Grådlabilitet

Uro, hyperaktivitet

Aggression, irritabilitet

Indadvendthed, isolationstendens

Trækker sig fra relationer og aktiviteter

Øget behov for støtte og kontakt

Misbrugsadfærd, fest, druk

Aktiv undgåelse af minder om tabet

Ritualisering, fx daglige besøg på kirkegården


Fysiologisk:

Ændringer i vejrtrækning

Søvnforstyrrelser

Ændret appetit, trøstespisning

Anspændthed

Nedsat energi, træthed

Nedsat immunforsvar, øget tendens til sygdom og infektion

Somatiske klager og somatisering:

Ondt i brystet og ændret hjerterytme, ondt i maven, hovedpine, kvalme, svimmelhed, diffuse smerter.


I undersøgelsen foretaget på Institut for Folkesundhed på Århus Universitet indgår data fra 1,5 millioner voksne danskere, der har mistet enten et barn, en ægtefælle, en søskende eller en forælder i perioden 1995 til 2013. Undersøgelsen viser, at især yngre under 40 er sårbare, når de mister en ægtefælle, og at sorgen rammer hårdest, hvis man er under 50 år og mister et barn.


Alle tab kan igangsætte intense bølger af chok, sorg, fortvivlelse og afmagt, men særligt svære sorgreaktioner ses især ved pludselige og voldsomme tab, tab i forbindelse med selvmord, tab af børn og blandt mennesker, der tidligere har været ramt af psykisk lidelse.


- Hvad er kompleks sorg?


Cirka tohundrede tusinde mennesker mister en nærtstående i Danmark hvert år

Omkring 8 % eller femtentusinde får kompleks sorg


Langt de fleste sorgreaktioner medfører psykisk belastning og forhøjet stressniveau, som aftager over tid. Men for nogle aftager sorgens smertefulde reaktioner ikke, og sorgen bliver ved med at være intens og endda invaliderende. Man har måske problemer med at fungere relationelt, socialt og arbejdsmæssigt. Når sorgen på den måde bliver årsag til nedsat livskvalitet og funktionsniveau, kan det få store konsekvenser for den sørgendes mentale helbred. Hvis man oplever den form for sorg, kan man tale om, at man har en kompleks sorg, som kan være behandlingskrævende.


I 2018 ventes Verdenssundhedsorganisationen (WHO) at medtage kompliceret sorg som en sygdomsdiagnose på linje med for eksempel depression. Herhjemme har Folketinget oprettet et nationalt sorgcenter, der skal forankre forskning i kompliceret sorg til praksis blandt praktiserende læger, sygeplejersker og psykologer.


Tegn på kompleks sorg:

Problemer med at acceptere tabet eller benægtelse af tabet

Den følelsesmæssige intensitet i sorgen bliver ikke gradvist reduceret

Vedvarende stærk savn og længsel, som påvirker livskvalitet og hverdagsliv

Undgåelse af steder eller personer, som minder om tabet

Udtalt og langvarig tilbagetrækning fra social kontakt

Følelser af stærk fortvivlelse og meningsløshed

Påtrængende hyppige erindringer om afdøde/tabet

Søvnforstyrrelser og/eller ændringer i appetit

Angst og panikanfald

Selvmordstanker

Koncentrationsbesvær

Besvær med at opretholde en normal hverdag på længere sigt

Tab af interesse for daglige funktioner, interesser og arbejde

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere