Personlighedsforstyrrelser

Når en negativ adfærd påvirker en persons liv, kan det være tegn på en personlighedsforstyrrelser. Symptomerne kan variere, alt efter hvilken personlighedsforstyrrelse der er tale om, men de handler generelt om adfærdsproblemer, der har negative sociale konsekvenser. Selvom de præcise årsager ikke kendes, mener man, at en række psykiske faktorer spiller en vigtig rolle.

Forskellige former for personlighedsforstyrrelser

Her er en liste over de mest gængse personlighedsforstyrrelser:

  • Paranoid personlighedsforstyrrelse – når en person er meget mistroisk og mistænker andre for forskellige ting.  
  • Skizoid personlighedsforstyrrelse – medfører en livslang ligegyldighed til andre mennesker samt social isolation.   
  • Skizotypisk sindslidelse – når en person udviser underlig adfærd som påvirker deres socialliv og deres evne til at skabe sunde personlige forhold til andre mennesker.    
  • Dyssocial personlighedsstruktur – når en person udnytter, manipulerer og overtræder andres grænser og rettigheder. 
  • Borderline personlighedsforstyrrelse – ustabilt humør samt problemer med forhold.   
  • Histrionisk personlighedsstruktur – en person som overdramatiserer ting for at få opmærksomhed.   
  • Narcissistisk personlighedsforstyrrelse – en person som har en overvurderet opfattelse af sin egen vigtighed, hvilket kan have en negativ effekt på deres socialliv. 
  • Ængstelig personlighedsforstyrrelse – når en person er genert, føler sig utilstrækkelig og tager afvisninger meget tungt.   
  • Dependent personlighedsforstyrrelse – får en person til at være for fysisk og psykisk afhængig af andre mennesker.  
  • Obsessiv-kompulsiv personlighedsstruktur – at være besat af kontrol, regler og orden i sådan en grad, at det fører til problemer i forholdet til andre mennesker. 
  • Uspecificeret personlighedsstruktur – når en person viser symptomer fra flere forskellige personlighedsforstyrrelser på en gang. 
  • Personlighedsændring – når personligheden ændrer sig på grund af psykiske tilstande, der har været længere end to år. 

Årsager til personlighedsforstyrrelser

Selvom genetik figurerer i personlighedsforstyrrelser, er det i højere grad fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug i barndommen, der kan føre til personlighedsforstyrrelser.  I nogle tilfælde kan et traume i fortiden medføre psykiske problemer, der øger risikoen for at udvikle personlighedsforstyrrelser. Dette vil sige, at de fleste af dem, der lider af personlighedsforstyrrelser, også lider af andre psykiske sygdomme. Med disse lidelser følger en række symptomer, som vil blive beskrevet forneden.

Som med andre personlighedsforstyrrelser, er de primære årsager til uspecificeret personlighedsforstyrrelse en blanding af psykiske og fysiske faktorer. På den fysiske side kan der være tale om arvelighed eller kemiske ubalance i hjernen. Psykisk kan nogle af de negative adfærdsmønstre forbundet med uspecificeret personlighedsforstyrrelse relaterer sig til ens opvækst. Dårlig opdragelse kan have en varig effekt på et barns udvikling, hvad end der har været tale om misbrug, eller blot forsømmelse. For voksne kan en uspecificeret personlighedsforstyrrelse opstå som følge af en stressende, skelsættende begivenhed. Uanset årsagen, er der forskellige symptomer der vil opstå som følge af denne forstyrrelse.

Symptomer og farer forbundet med personlighedsforstyrrelser

Som tidligere nævnt varierer symptomerne, men de drejer alle sig om negativ adfærd, som fører til problemer i sociallivet. Hos nogle mennesker er symptomerne så simple som kedsomhed eller en følelse af tomhed. Hos andre kommer symptomerne til udtryk ved negativ adfærd, der fører til problemer med politiet. Hvis man ikke bliver behandlet med psykoterapi, kan man risikere at komme ud i problemer som f.eks. stofmisbrug eller udvikle andre psykiske sygdomme som depression. Derfor er det meget vigtigt at gennemgå et behandlingsforløb, hvis man lider af personlighedsforstyrrelser.

  • Manglende evne til at være alene
  • En følelse af tomhed 
  • Kedsomhed
  • Upassende vredesudbrud 
  • At gøre skade på sig selv 
  • Mangel på personligt ansvar 
  • Selvcenteret 
  • Perfektionisme
  • Negativ selvopfattelse 
  • Social isolation
  • Afstumpethed
  • Fjendtlighed 

Behandling af personlighedsforstyrrelser 

Her på GoMentor har vi stor forståelse for, at nogle mennesker er tilbageholdende, når det drejer sig om at bede om hjælp i tilfælde med personlighedsforstyrrelser. Det er grunden til, at vi har lavet GoMentor.dk, hvor du kan finde en behandler med speciale indenfor dit problemområde.