Hvis du vågner op, tung, energiforladt og urolig

Skrevet d. 16-8-2022 11:39:10 af Ida Tangsgaard Jensen - Psykoterapeut, Sandplayterapeut, Mindfulness instruktør, Stressterapeut

Hvis du vågner op, tung, energiforladt og urolig


Kender du dette.

Du vågner op, kroppen er tung og energiforladt. Du mærker måske en indre uro, uden helt at vide hvorfor.

Det kan også være, der er en masse bekymringstanker, eller tanker om udfordringer på arbejde eller i familien du skal forholde dig til, som er med til at give uroen.

Måske begynder du at opleve frygt og angst for, hvordan du skal klare det hele.


Der er opgaver, der skal løses

Da der sikkert er masser af opgaver, der venter på at blive løst, så du tager dig sammen.

Du tager på arbejde, passer familien, dyrker sport, og tager med til sociale arrangementer, det er som et hamsterhjul, som aldrig får ende.

Måske når du endda dertil, hvor alt hvad der tidligere var glædesfyldt, pludselig er en sur pligt. Du ligger måske under for sætningen, man skal yde, før man kan nyde.


Når det at være pligtopfyldende tager overhånd

Dertil nåede jeg for år tilbage, og en dag fik jeg nok, sagde mit revisorjob op, fordi jeg både fysisk og mentalt var så udmattet, at jeg ikke kunne mere.

Det ser jeg også både hos nogle af mine kursister og klienter.

Sådan behøver det ikke ende, hvis du tager hånd om dig selv, inden du når så langt.


Hvordan kan det være anderledes

Egentlig skulle mit nyhedsbrev handle om noget helt andet, men vågnede i dag op tung og energiforladt og med uro i kroppen.

Jeg vidste, at der var noget, jeg skal være opmærksom på, og at det var det jeg skulle skrive om i dag.


Du skal nyde, for at du kan yde

Jeg opdagede, hvordan mine bekymringstanker havde fået overtaget, ligesom jeg har nogle beslutninger, jeg skal tage.

I modsætning til tidligere, hvor jeg blot ville have knoklet på, har jeg valgt lige at stoppe op og tage en selvkærlig pause og lave forskellige øvelser for at øge min energi igen.

Jeg har lavet sætningen ovenfra om til jeg skal nyde, for at jeg kan yde.


Min selvkærlige pause var følgende

Normalt er det nok for mig at lave min daglige meditation og have fokus på, hvad jeg er taknemlig for.

I dag skulle der lidt mere til, så jeg fortsatte med åndedrætsøvelser og herefter gik jeg en tur ved stranden.

Gradvis vendte den tunge energi og uroen forsvandt igen og jeg kunne begynde dagens opgaver med god energi.


Hvad gør du, når du ikke lige kan tage en pause

I dag var jeg heldig jeg havde tiden til at tage en ekstra pause, sådan er det jo ikke altid.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, laver jeg en aftale med min krop om, hvornår jeg så har mulighed for at stoppe og og lytte til dens signaler.

Til gengæld er tiden givet godt ud, når det kan lade sig gøre, fordi jeg i hvert fald ikke er særlig effektiv, når jeg har det sådan. Måske kender du også til det.


Du kan lære, hvordan du hurtigere får energien igen

For at komme hen til, hvor jeg er i dag, hvor jeg som regel er ovenpå igen i løbet af nogle få timer, har jeg måtte lære en række af værktøjer.

Du kan også få gavn af disse værktøjer, som kan hjælpe til dig

  • At genfinde roen
  • At blive bevidst om, hvad der er vigtigt for dig
  • At blive opmærksom på, hvad din krop ønsker at fortælle dig
  • At komme til en accept af, hvordan det er for dig
  • Træde ud af hamsterhjulet, og få mere glæde ind i dit liv

Så har du lyst at træde ud af hamsterhjulet og lære, hvordan du ser og lytter til dig selv på en selvkærlig måde, kan du enten tilmelde dig mit kursus Bevidst Personlig Lederskab med mindful living, eller kontakte mig for individuelle sessioner.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.