Ung fik redskaber til at stoppe sit misbrug. Nu styrer han trangen og ikke omvendt.

Skrevet d. 13-8-2021 14:22:15 af Ulla Vestergaard - Psykoterapeut, Mindfulness instruktør, Mentaltræner, Terapeut, Coach, Mentor, Alle titler, Stresscoach, Traumeterapeut, Stressterapeut

Ung fik redskaber til at stoppe sit misbrug. Nu styrer han trangen og ikke omvendt.

Jeg bliver så glad og stolt over, at en af mine yngre kunder på 27 år, som igennem mange år har haft svært ved at styre sit forbrug af alkohol nu er lykkedes med at styre det. Han kontakter mig, da han oplever, at hans forbrug i flere år har udviklet sig til et misbrug. Han oplever, at misbruget har haft negative konsekvenser for ham selv, hans familie, socialt og i forhold til at klare og passe sit studie.

Han har i mange år haft det dårligt med mange løgne og meget skyld og skam, der var forbundet med hans misbrug. Han har været og er modig til at tage imod redskaber og have samtaler med en neutral person, som han kan tale med om de udfordringer og situationer, der har tricket hans trang til misbrug. Det er nu lykkedes ham i et halvt år at styre sit forbrug, som ikke længere er et misbrug. Det er lykkedes ham at nå det mål, han ønskede nemlig fortsat at kunne drikke i sociale sammenhænge og have et sjovt og socialt ungdomsliv med fester uden at det kammer over for ham eller han “kun” kan drikke sodavand.

Jeg bliver så glad, når han fortæller mig, hvordan han helt konkret bruger redskaberne til at mærke og styre trangen i situationen. Han bruger det i det virkelige liv og det virker. Som en ekstra bonus, har han nu fået langt mere styr på sit liv, er kommet i rigtig retning uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. Han har fået langt mere selvtillid, tro på sig selv, selvværd og bedre relationer til andre. Alt sammen med til at han nu oplever overskud og glæde fremfor bekymring, skyld og skam.

En historie som denne er fantastisk og et eksempel på, at det er realistisk at slippe et misbrug og komme derhen hvor tingene lykkes og få et langt bedre liv.


Af Ulla Vestergaard. Stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg på fuld tid. Certificeret mindfulness-instruktør (3-årig udd.), integral terapeut og cert. coach og rådgiver. 

……………………………………

Hvordan arbejdes der konkret i dette forløb:

Jeg vil prøve helt kort og ikke for langhåret eller nørdet at beskrive, hvad der var med til, at det lykkedes for ham.

Samtale og terapi: Han var klar til at skabe en ændring. Vi er et godt match med en god kemi. Der er stor tillid, åbenhed og tryghed til, at han kan fortælle mig tingene fuldstændig, som de er uden at opleve hverken fordømmelse eller bebrejdelse. Samtale og terapidelen hjælper til at afdække og forløse det, der er udfordringen og til at han kan slippe på stress, uro, skyld og skam. Jeg har fx anvendt at vise modeller, som støtter bevidstheden og skaber klarhed.

Mindfulness: Hjælper til at flytte fokus fra trangen og de følelser og energi, der tricker trangen til misbrug. Han har fået grundig træning og instruktion og “skræddersyede øvelser”, så han selv kan bruge det også i de svære situationer. Han har efter gang 2 fået mine egne indtalte mindfulness-lydfiler til brug derhjemme.

Coaching: Har hjulpet ham til at sætte handling på det liv han virkelig ønsker. Han er blevt bevidst om sine ønsker, drømme og værdier og mod til at handle på tingene, men samtidig i stand til at gå igennem modgang og svære situationer. Han har fået glæde og taknemmelighed, som han kan sætte i stedet for alkohol. Alt sammen med til øget selvtillid, selvværd og oplevelsen af succes. Der har været fokus både på ressourcer og udfordringer.

Rådgivning: Jeg har givet sparring og rådgivning om fx andre mulighder for behandling sideløbende med forløbet hos mig, men det har indtil videre ikke været nødvendigt. Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang og for nogen mennesker giver det mening af kombinere forløb eller indsatser og det deler jeg gerne.

Opfølgning: Vi har stadig samtaler men nu med længere tids interval end i starten for at støtte proces. 


Af Ulla Vestergaard. Stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg på fuld tid. Certificeret mindfulness-instruktør (3-årig udd.), integral terapeut og cert. coach og rådgiver. d. 12.8.21



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.