Skjult narcissisme

Skrevet d. 29-10-2019 15:29:33 af Erik Tams - Terapeut, Kropsterapeut, Stresscoach, Coach

Dette blogindlæg handler om, hvad det vil sige at vokse op i en familie præget af narcissisme i det skjulte, og hvordan det sætter spor ind i voksenlivet, som på mange måder er mindst lige så udfordrende som en opvækst med åbenlys narcissisme.* Konsekvensen af at vokse op med skjult narcissisme kan f.eks. være,

  • At du har svært ved at identificere dine følelser og behov
  • At du har svært ved at sige fra og stå ved dig selv
  • At du føler skyld, når du står ved dig selv
  • At du har en oplevelse af, at dine forældre er de sødeste mennesker i verden samtidigt med, at du får ondt i maven, når du er sammen med dem
  • At du har en oplevelse af, at der er et eller andet galt med dig uden, at du helt kan forstå hvorfor


For at komme rundt om emnet, har jeg opdelt blogindlægget i 4 afsnit

1) Den narcissistiske familie

2) Forskellen på familier præget af skjult narcissisme vs åbenlys narcissisme

3) Mulige udfordringer i voksenlivet

4) Hvordan du kan komme videre?

Ad 1) Den narcissistiske familie

Familier med narcissistiske træk har grundlæggende ét forhold til fælles, og det er, at der er byttet rundt på rollefordelingen mellem barn og voksen. I et velfungerende familiesystem er det børnenes behov der kommer først. Forældrenes opgave er at støtte barnet i at udvikle sig til at blive et selvstændigt individ, der har kontakt til sine følelser og behov og kan mærke, hvad det har lyst til i livet. Samtidigt har forældrene et ansvar for at opfylde egne behov og dermed sikre egen trivsel.

I en familie præget af narcissisme er billedet vendt på hovedet. Her er det moderens og/eller faderens behov der er de vigtigste, og barnet opdrages ikke med det alt overskyggende formål at blive til et selvstændigt individ med egne ønsker og behov. Barnet bliver i stedet ”brugt” til at opfylde behov hos mor/far, som de ikke evner at opfylde selv. Det kan f.eks. være behov som at føle sig elsket, at ”se godt ud” i forhold til omverdenen eller at blive anerkendt.

Ad 2) Forskellen på skjult narcissisme og åbenlys narcissisme

Familier præget af åbenlys narcissisme er familier, hvor det er åbenlyst, at forældrenes behov er vigtigere end børnenes behov. Det kan f.eks. være familier præget af alkoholisme, stoffer, vold, seksuelt misbrug, psykisk sygdom eller lignende.

I familier præget af skjult narcissisme er det grundlæggende den samme mekanisme, der er tilstede, men det er langt fra så nemt at få øje på. Der kan f.eks. være tale om familien med den anerkendte religiøse mor/far for hvem religionen har første prioritet, eller der kan være tale om de karriereorienterede forældre, hvor alt ser godt ud på overfladen. Der kan også være tale om den helt almindelige hjemmegående mor/far eller forældre, der blot er fraværende i deres forældreskab. Det afgørende er, at forældrene af den eller anden årsag ikke formår at være der for deres børn på det følelsesmæssige plan.

I mange tilfælde bliver det mest tydeligt, når børnene i familien bliver fra 5-6 år og opefter. Når barnet er helt lille, er det nemmere at møde dets behov fysisk og følelsesmæssigt, men når det vokser op og får sin egen mening og behov for at gå sine egne veje, opstår der konflikter og udfordringer.

Ad 3) Mulige udfordringer i voksenlivet

Der er ofte flere udfordringer i voksenlivet for mennesker der er vokset op i familier præget af skjult narcissisme. Jeg har derfor inddelt dem i nogle punkter, som jeg har beskrevet nedenfor:

  • Det er mig, der er forkert – Da der ikke er tydelige ydre træk i en familie med skjult narcissisme, vil det ofte være svært at se og forstå, hvorfra de nuværende problemer stammer. I stedet vil tendensen være, at vende blikket indad og gøre sig selv forkert – for når jeg ikke kan se problemerne i min ydre verden, så må problemet jo findes i mig
  • Svært ved at genkende egne behov og følelser – Når det primære ”job” som barn i en narcissistisk familie er, at møde forældrenes behov, bliver barnet ikke trænet i at lære egne følelser og behov at kende. Opmærksomheden flyttes udad og bruges i stedet til at skanne omgivelserne, så det er muligt at tilpasse sig omgivelserne behov og krav mens egne følelser og behov negligeres. Foregår dette i lang nok tid, vil personen til sidst få svært ved at mærke egne følelser og behov
  • Andres behov og følelser er vigtigere end mine egne – i en narcissistisk familie er der indgået en ubevidst ”kontrakt” mellem barnet og den/de voksne. ”Kontrakten” lyder nogenlunde således: ”Mors/Fars behov er vigtigst, og hvis du (barnet) giver mig (mor/far) det, jeg gerne vil have (et sødt barn, et dygtigt barn, et tilpasset barn), så giver jeg dig til gengæld kontakt og en oplevelse af betydning. Hvis du (barnet) derimod ikke giver mig det, jeg gerne vil have, så bliver jeg sur, fraværende, irriteret eller lignende”. Konsekvensen af denne ”kontrakt” er, at barnet meget tidligt kommer til at opleve egne behov og følelser som ubetydelige og tilmed potentielt farlige, fordi det at mærke dem og udtrykke dem kan true kontakten til den primære omsorgsgiver
  • Mangel på tillid i nære relationer – Når et barn vokser op med skjult narcissisme, er der en stor chance for, at tilliden til andre i nære relationer bliver påvirket negativt som voksen. Det er ikke så meget, fordi barnet ikke nødvendigvis har lært at have tillid i første omgang (mange børn, der er vokset op i familier med skjult narcissisme, er som nævnt ovenfor blevet mødt tilstrækkeligt i de første år af deres liv). Det er mere et spørgsmål om, at den grundlæggende tillid er blevet aflært i takt med, at det ikke længere var trygt at mærke og udtrykke egne følelser og behov i relation til mor og/eller far. Når et sådant barn vokser op og indgår en nær relation i sit voksenliv, vil der være risiko for, at de gamle oplevelser af utryghed og manglende tillid vil dukke op og skabe problemer i relationen
  • Angst for at blive forladt – voksne der kommer fra en familiedynamik med skjult narcissisme vil ofte have en underliggende angst for at blive forladt. Den angst kan udtrykke sig på mange måder. Det kan f.eks. være som angst for at udtrykke sig selv, da det kan opfattes som farligt, eller det kan være mere direkte som f.eks. jalousi. Det kan også komme til udtryk som et behov for konstant bekræftelse eller som en konstant tvivl på, om han/hun er god nok.

Ad 4) Hvordan kan du komme videre?

Det vigtigste at nævne er, at der er håb. Det er ikke dig, der grundlæggende er forkert. Du har reageret fuldstændigt normalt på en uhensigtsmæssig familiedynamik. Samtidigt er det desværre ikke nødvendigvis helt enkelt at komme igennem en proces, hvor du kan komme ud på den anden side. Jeg oplever, at det kan gøres alene, men i mange tilfælde vil det være vigtigt at have en terapeut, en gruppe eller en rejsefælle at støtte sig op af i processen.

Nedenfor har jeg nævnt 4 vigtige trin til at komme igennem en sådan proces. De skal ikke nødvendigvis ses som kronologiske trin, men derimod trin, som du løbende vil kunne have gavn af at genbesøge i processen. 

  1. At se igennem sløret - Noget af det vigtigste for at komme videre er langsomt at begynde at løfte sløret for, hvordan dynamikken i virkeligheden var i familien. Det handler ikke om at skyde skylden på nogle, men det handler om at se tingene klart for det, de er. Jeg oplever at mange kommer til mig i en form for benægtelse af dynamikkerne i familien. Ikke fordi de bevidst benægter noget, men fordi det er svært at se mønstrene klart, når man er vokset op med skjult narcissisme
  2. At lære egne følelser og behov at kende - Når du skal til at lære dine egne følelser og behov at kende, er det ofte meget betydningsfuldt at indgå en relation med en eller flere personer, som kan møde dig og støtte dig i at mærke dine følelser og behov. Det kan være en terapeut eller en nær ven, men det skal være en person, som kan være nærværende og indlevende og som har et skarpt trænet sanseapparat. Det skal samtidigt være en person, der i en periode vil påtage sig at være der for dig i din proces, og som kan rumme alle de følelser og behov, som du kommer i kontakt med
  3. At lægge forældrerollen tilbage – Ofte har personer med en baggrund i familiesystemer med skjult narcissisme taget ansvar for forældrenes følelsesliv som børn. Der venter dig derfor en proces med at lægge forældrerollen tilbage til dine forældre. Processen kan indebære samtaler med dine forældre eller det kan være en proces, der er symbolsk og udtrykkes gennem skrift eller tale overfor dig selv og andre, du har tillid til
  4. Kontakt til kroppen - Sideløbende med de ovennævnte trin kan jeg anbefale dig at påbegynde en kontakt indadtil. Det kan f.eks. være gennem rolig yoga, meditation, kropsterapi eller lignende. Det vil kunne hjælpe dig med at styrke kontakten til dig selv og din krop og samtidigt give dig en bedre fornemmelse af, hvornår du følger din indre fornemmelse af, hvad der er rigtigt for dig.


Hvis du er nysgerrig på at vide mere om skjult narcissisme, kan jeg anbefale dig bogen ”The Narcissistic Family system: Diagnosis and treatment”. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker at starte en proces med at komme fri af følgerne af at være vokset op med skjult narcissisme. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere