Hvordan kan stress være et sundhedstegn?

Skrevet d. 7-4-2022 11:50:11 af Lene Marie Faber - Stresscoach, MBSR mindfulness instruktør, Sorgrådgiver, Mentor, Selvværdscoach, Mentaltræner, Business Mentor

Hvis du er mødt af stress, betyder det, at dit biologiske system er overbelastet.


Det betyder også, at det er lykkedes dig (over tid) at skabe en hverdag, hvor du dag for dag kører "lidt hurtigere på motorvejen" end hvad godt er.


Du er stille og roligt blevet "fartblind". Dét er farligt på sigt og det SKAL kroppen reagere på!


Du og din krop er et makkerpar


Kroppen har et sprog udløst af en række forskellige hormoner.


Når du gør noget dejligt for dig selv, fx. giver nogen et knus, oplever du en skøn følelse før, under og efter!

Kroppen belønner knus med lykkehormoner.


Det samme gør sig gældende, når du gør noget ubehageligt for dig selv, fx. siger "ja" på en "nej" følelse!

Hér siger kroppen modsatrettet fra før, under og efter med stresshormoner. ​​


Når du er rigtig dygtig til at gøre ting, der egentlig giver dig ubehag, prøver "din makker" at få dig i tale.

Først er det måske et prik på skuldren og en stille hvisken, siden, hvis du overhører dette, skiftes der til en højere og mere bestemt udtryksform. ​​


Når stressen har indfundet sig, som en mere permanent del af din hverdag, vil du mærke et stadigt mere insisterende og tit meget angstprovokerende, voldsomt og særdeles afmægtigt udtryk - kroppen råber nu i megafon - DU ER FARTBLIND, PAS PÅ!


Dette er præcis hensigten for at få dig til at stoppe op, vågne op, erkende samt ændre kurs ...

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.