Skrevet d. 20-11-2020 11:56:23 af Sasja Iza Christensen - Psykoterapeut, Kropspsykoterapeut, Traumeterapeut, Familieterapeut/-rådgiver
Dit barnehjerte fandt ingen anden mulighed End at æde det hele råt Betale for svigt med den rene kærlighed Intet blev for dig for småt
Alt det der blødte i dig Og som du ikke selv kunne sige Fandt en eller anden flugtvej Noget der kunne berolige
Senere blev dit sind så trist Men stadig var der ingen der så Senere blev dit blik så vredt Ingen der kunne forstå
Vejen til varme blev lidt længere Og kløften til kærlighed dyb Bjerge af distance fik tilhængere Jorden blev dækket af skygger og kryb
Dine forældre så dig ikke helt Ja, de kom til kort Inden i dig blev hjertet delt Og resterne smed du bort
Distancens lineal er nu beskåret med en tomme Ikke mere vil du give Sandheden har afsagt sine domme Definitive og måske evasive?
Når du nu har været vred og skubbet væk Mens Jorden cirklede endnu en tur Beskyttet og gemt hjertet bag en tjørnehæk Kunne det være tid at se forbi din forsvarsmur?
Måske er det tid til næste skridt? Hvis ikke smerten den skal vandre Gøre kroppen brugt og slidt Eller videregives til andre
Forbliver du forskanset kan det ske At det du forsager får liv gennem dig Og du bliver til det du ikke vil se For sådan får kærligheden udtrykt sig
Kan du åbne døren lidt på klem Stille skarpt på kærlighedens klæder Se forbi din fortids problem Stoppe produktion af traumekæder
Gør et forsøg på at tage imod Selvom der serveres uden bestik Det er måske ingen gavebod Og en forældet indpakningsteknik
Måske det lykkes at slutte fred Med det du fik og ikke fik med Der ligger endnu en mulighed For at finde kærlighed
Tekst af Sasja Iza Christensen