At være sensitiv er ikke forkert

Skrevet d. 21-11-2021 23:30:09 af Malene Gad - Psykolog

Igennem store dele af mit liv har jeg levet med en følelse af at være for sårbar. Jeg husker tidligt i mit liv, at jeg følte jeg følte for meget og tænkte for meget. Jeg mærkede ofte, at jeg følte mig anderledes og ikke passede ind nogen steder.

Efter flere års intensiv arbejde med at finde hjem til mig selv, fandt jeg tilbage til en sandhed der følte mere rigtig end noget andet; At være sensitiv er ikke forkert. Det er faktisk ganske normalt og vigtigt for vores liv og færden.

Desværre er verden blevet et sted hvor alting går meget stærkt, og mange af os kan ikke længere følge med. Det der ofte sker er, at vi bebrejder os selv og tror at vi er gal på den. Jeg har lært at vende det rundt. At fordi jeg ikke passer ind i rammerne mere, betyder det ikke at jeg er forkert, men at jeg ikke kan identificere mig og finde mig tilrette i den form.


Jeg husker da jeg var i Indien for flere år siden, talte jeg med en nær ven og yoga lærer der delte hans syn på sensitivitet. Han fortalte at vi er født til at være sensitive, ligesom dyrene, men vi har fået lært at pakke det væk og lukke det ned, og derfor føler vi os nu syge eller forkerte fordi vi er det. At være sensitivt er alt afgørende for vores trivsel af både krop og sind.

Jeg tror vi må vende det rundt, for at være et sensitivt menneske er faktisk ganske normalt. Det er barrieren for normalen der er blevet flyttet, usynliggjort og sygeliggjort. Vi må lade vores sensitivitet arbejde for os og med os istedet for imod os. At være tro mod os selv og de sande følelser vi har, vil betyde at vi kan bruge dem kreativt til at spire og vokse i livet. Det er din katalysator til at udrette og hengive dig til større ting i livet, som betyder noget for dig.


Hvis vi kan lære at føle os igennem det vi i virkeligheden oplever, og eje vores egen histore, kan vi også skrive vores egne modige slutninger. Det er på tide, at opgive tanken om, at der er noget galt med dig. At gen-forstå dine egne tanker om dig selv, og se sensitivet som en styrke. Der er mange som dig. Det siges at 20 procent af befolkningen er særlig sensitive. Og måske er vi det alle i virkeligheden, når alt kommer til alt.


Når vi begynder at se, at vores sensitivitet er vores gave, så prøver vi ikke at undgå hvem vi er, men vi anerkender vores sande jeg og natur. Ved at omfavne vores sensitivitet elsker vi os selv og verden til at heale. Og når vi accepterer og ærer tider med sårbarhed, så skaber vi bånd imellem hjertet og nærværet. Hvis vi gen-lærer at være sensitive uden skyld og skam og fordømmelse, så separerer vi ikke os selv fra naturen og det som er større end os, istedet bliver vi ledet til at høre til og at føle os mere forbundet. Og lige netop der, når vi formoder at gøre dette, så etablerer vi et fundament for at blive vækket til live og at turde at leve.


Er vi villige til at ligge vores våben vi bærer rundt på, og begynde at føle igen, så skaber vi en dybere opmærksomhed og medfølelse til os selv og andre. Jeg vil fortælle dig, du kære sensitive menneske, at bag hver et væsen er der et bankende hjerte, som er utrolig sensitivt. At være sensitiv er alt afgørende for overlevelse.

Du er ikke alene. Vi er mange.


Hvordan kan du allerede nu, begynde at skabe forandringer i måden hvorpå, du opfatter dig selv og sensitivet? Og hvordan kan du aktivt begynde at se det som en styrke at være sensitiv?

- At skrive dine følelser og tanker ned på papir fx i en dagbog. Det skaber mere ro i dine tanker, og det hjælper dig med ære og forstå dine følelser.

- At skrive en sætning ned, du kan sige højt til dig selv hver dag, som vil minde dig på, at det er en styrke at være sensitiv. På den måde kan du begynde at fortælle dig selv en ny historie.

- At tale med som forstår dig og har det på samme måde. Det giver dig en følelse af forståelse og du føler dig ikke alene.

- Der findes mange bøger der kan støtte dig i at styrke din forståelse af sensitivet. Jeg kan fx anbefale Brene Browns “Glem hvad andre tænker. Mod til at være sårbar”. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.