Skrevet d. 12-5-2020 19:56:16 af Marie Hyltén-Cavallius - Coach, Stresscoach, Mentaltræner, Mentor, Stressterapeut, Terapeut, Business coach, MBSR mindfulness instruktør, Metakognitiv terapeut
I denne tid er kilderne til stress desværre ikke blevet mindre. Coronakrisen har haft en radikal betydning for de fleste menneskers arbejds- og privatliv og alle oplever vi bekymringer, der knytter sig til fremtidens ubesvarede spørgsmål.
Manges arbejdsliv er anderledes end det plejer. Nogle arbejder mere, andre arbejder mindre og så er der dem der slet ikke arbejder, fordi jobbet ikke findes længere eller stadig er lukket ned. Selvom samfundet langsomt er ved at åbne igen, er vi således på forskellige måder udfordret i hverdagen af de forandringer, som Coronakrisen skaber. Netop den type udfordringer, som har at gøre med store forandringer og en usikker fremtid skaber ofte bekymringer, som har det med at slide på nerverne og føre mistrivsel med sig. Når bekymringer for alvor slår lejr i os, finder vi sjældent løsninger. I stedet bevæger vi os ind i en stor karrusel af tanker, som ender med at køre i ring. Tanker, som hverken bevæger os, udvikler os eller beroliger os. Tanker, der over længere tid kan begynde at presse henover brystet og får stresshormonerne til at bruse i kroppen.
Her er 5 gode råd til at håndtere stress i den hverdag, du står med lige nu.
1) Lær at skelne mellem vilkår og handlemuligheder
Start med at få overblik, hvad der i din specifikke situation er VILKÅR (det du ikke kan ændre/ikke har kontrol over) og HANDLEMULIGHEDER (det du faktisk har indflydelse på og kan agere i forhold til). Ofte bruger vi rigtig meget tid på at bakse med vores vilkår og støder panden mod en mur, når vi gang på gang tror, at vi kan ændre en grundlæggende organisationsstruktur, en helt urimelig chef eller når vi stresser over et IT system, der ikke fungerer. Det betyder IKKE, at vi helt ukritisk skal acceptere hvad som helst, men at vi vælger vores kampe med omhu og kanaliserer energien og overskuddet derhen, hvor vi rent faktisk har et handlerum.
2) Det du giver opmærksomhed vokser
Vi kender det nok allesammen. De tanker der fylder allermest i vores indre farver vores input fra omverden, så alt handler om netop det... selv reklamerne på bussen, der kører forbi. Vores hjerne er på en underlig måde programmeret til at forbinde vores sanseindtryk, så de passer til det blik vi har på verden, netop den dag, netop den time. Hvis vi bliver bevist om denne meget instinktive mekanisme, har vi også mulighed for at udfordre den. Det betyder, at vi kan begynde at udfordre de bekymringstanker som fører stressfyldt tankemateriale med sig. Vi kan ikke få vores frygt for fremtiden til at forsvinde ved at kæmpe imod den, men vi kan lære at flytte vores opmærksomhed. Det gør vi ved at træne vores evne til at connecte en positiv tanke til en bekymringstanke. Et eksempel kunne være: “Jeg er bange for at blive fyret, men samtidig har jeg under Coronakrisen oplevet, at jeg har fået en bedre forbindelse til min teenagessøn”. Når vi først begynder at eksperimentere med at zoome ind og ud af forskellige perspektiver på hændelser i vores liv på denne måde, begynder vi at blive mere nuancerede i vores opfattelse af, hvad vi oplever. Det kræver træning, men netop det skaber basis for en sundere og mere konstruktiv tankevirksomhed, som er med til at mindske stress.
3) Hvad har du brug for?
Vi tror indimellem at vores/leder/partner/ven/veninde kan gætte, hvilken hjælp vi har brug for. Det kan de ikke. Derfor er vi nødt til at række ud, for at få den hjælp vi har brug for, når tingene spidser til i stedet for at lade vores udfordringer udvikle sig til frustration. Så sæt ord på dine behov i forbindelse med de opgaver, du skal løse og hvis du er uden job så ræk ud til dine nærmeste. Når det kommer til stykket løser vi sjældent vores udfordringer særlig godt alene. Der har næsten altid været et par ekstra øjne på vores beslutninger.
4) Prioritering baner vejen til et større overblik
Med en arbejdsdag der for mange er anderledes, bliver det vigtigere end normalt at bruge både ekstra tid og ressourcer på at prioritere og skabe overblik. Helt konkret betyder det, at du f.eks. begynder din dag med at få overblik over opgaver, møder, forberedelse og øvrige aktiviteter. Når du har lavet en liste over opgaver, er det vigtigt at du laver en prioriteret rækkefølge af dine opgaver, for to do lister har det med at blive længere og længere, uden vi bliver mere effektive af den grund. Du skaber de bedste betingelser for at få overblik ved løbende at lave en prioriteringsrækkefølge i din opgaveportefølge. Husk løbende forventningsafstemning med din leder, så i sammen sikrer at dine opgaver justeres efter en realistisk tidshorisont.
5) Struktur – genkendelse giver hjernen ro
I en tid med store forandringer og uvished i forhold til fremtiden bliver struktur en afgørende vej til ro, fordi din hjerne får noget genkendeligt at forholde sig til. Det gælder også for dem (jeg er selv en af dem) som foretrækker at tingene foregår lidt ad hoc. Struktur giver os ro, fordi vi ikke heletiden skal genopfinde vores hverdag. Så forsøg at give din nye hverdag et genkendeligt mønster. Det kan være faste tidspunkter hver dag til at gennemlæse mails (gerne så få tjek som muligt) eller det kan være driftsopgaver, som du løser indenfor samme tidsramme hver dag. Det kan være at lægge pauser ind på samme tidspunkter hver dag, hvor du gør det samme hver gang for at genoplade batterierne. På den måde sikrer du en grad af rutine og får ”genkendelsesfred”, også selvom forandringens vinde blæser med stormstyrke.