18. dec. - Bristede forventninger

Hvad gør du de dage, hvor det ikke går som du havde forventet?

Jeg havde glædet mig til at starte på endnu en traume-uddannelse i november i år, men det blev udsat til januar, og i morges fik jeg mail om at det er udsat helt til maj. ØV. Samtidig kunne jeg ikke finde mit nøglekort, jeg slog skulderen da jeg febrilsk ledte, og internet-forbindelsen var også imod mig. En række first-world-problems stod i kø og påvirkede mit humør.

Du genkender sikkert det med at have nogle forventninger, som ikke bliver indfriet, og at flere små ting der bygger sig op, pludselig bliver til en dårlig dag? Irritationer der på en eller anden måde trækker flere med sig, og måske også vokser til småskænderier med dem omkring os. Det er en del af de flestes hverdag.

Mange af os står lige nu med forventninger til juletiden, som pga. den situation vores samfund og verden står i, må aflyses eller ændres markant. Vi kan være heldige at slippe for at deltage i noget, vi dybest set helst ville være foruden. Men vi kan også risikere at stå midt i et stort afsavn.

Hvis vi holder fast i vores forventninger selvom virkeligheden former sig anderledes, bliver det svært at vende stemningen. Det er som hele dagen at insistere på, at det skal være solskin, selvom det faktisk regner. Vi kan forblive skuffede og i dårligt humør, og det kan brede sig.

Der er brug for, at vi overgiver os til virkeligheden. Men hvorfor er det nogle gange så svært?

Forventninger er typisk en blanding af erfaringer vi har gjort os, evt. et ønske om tilfredsstillelse og et forsøg på at have kontrol over fremtiden, så vi bedre kan føle os trygge.

Alt det skal vi lige nå at give slip på, inden vi kan overgive os til virkeligheden. Og det gør vi ikke ved at undertrykke de følelser der kunne være forbundet med vores forventninger og lade som om det ikke betyder noget.

I stedet er det min erfaring, at det bliver lettere at give slip på forventninger, når vi lige stopper op et øjeblik og anerkender dem. Møder os selv med forståelse for irritationen eller sorgen, og er opmærksomme på hvad det var, vi havde brug for, bag forventningen. Det kan måske opfyldes ad andre veje.

I mit tilfælde i morges, med de mindre ting der gik i fisk, var det nok at minde mig selv om disse ting, og tage en dyb indånding. Andre gange kræver det selvsagt mere opmærksomhed.

Med større ting i livet, kan der være behov for at tale med en terapeut.

KH Sasja