Gitte Speedtsberg - Psykoterapeut, Familieterapeut/-rådgiver

Gitte Speedtsberg

Psykoterapeut, Familieterapeut/-rådgiver

Videosamtale

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Med terapi kan du få hjælp til at håndtere dine problemstillinger, det kan være fx: Livskriser/ændringer Parforhold Utroskab Gitte Speedtsberg - Psykoterapeut, Familieterapeut/-rådgiver

Beskrivelse



Oplever du problemer eller konflikter i relation til dig selv eller til andre? Det gør de fleste mennesker på ét eller andet tidspunkt i deres liv. Det kan gælde parforhold, egne børn, partnerens børn, forældre eller venner.

 

Jeg er ikke ekspert på andres liv, men min ekspertise ligger i at igangsætte og vejlede en proces, hvor du finder svar og løsninger, som passer til netop dig og giver nye perspektiver og handlemuligheder. Der bliver talt om det, der er vigtigt for dig og de temaer, som opstår og udvikler sig i løbet af vores samtaler. Jeg har tavshedspligt, så alt hvad du siger og fortæller, bliver mellem os to.

 

Hos mig er der højt til loftet. Der er ikke noget rigtigt eller forkert - der er bare det der er. Første skridt mod forandring er at få accept af din virkelighed, på godt og ondt. Med det udgangspunkt, er der rig mulighed for at tage hånd om dine udfordringer, så du kan få det liv du ønsker.

 

Med terapi kan du få hjælp til at håndtere dine problemstillinger, det kan være fx:

  • Livskriser/ændringer
  • Parforhold Utroskab 
  • Utilpassede unge
  • Ensomhed og mistrivsel
  • Personlig udvikling 
  • Sammenbragte familier
  • Forventningsafstemning
  • Jalousi og konflikter
  • Dating

Parterapi

Der kan være mange grunde til at opsøge en terapeut, det kan være at i har brug for at lave et parforholds tjek, hvordan har vi det sammen og hvert for sig. Det kan være, at I er kørt surt i hverdagen og oplever, at konflikter og skænderier gentager sig, mens problemerne forbliver uløste. Den dårlige samvittighed samt følelsen af ikke at slå til bliver en følgesvend for mange par og det kan være godt af få talt med en udenforstående om.

 

  • Parterapi er derfor en proces, hvor terapeuten i samarbejde med parret fokuserer på at øge opmærksomheden om, hvordan forholdet fungerer og forbedre kommunikationen og relationen.
  • At støtte partnerne i at give dem muligheden for at have et valg. Anskueliggøre at der findes andre måder at være sammen på, end den de oplever nu.

 Individuelt terapi

At arbejde alene med terapeuten er en optimal måde for dig, at undersøge dine egne relationer til og med verden, andre og dig selv. Og til bedre at kunne identificere hvordan det kan være at du føler sig utilpas og har det svært.

 

Gennem terapien får du støtte til at finde nye måder at leve livet på. Den individuelle terapi opmuntrer dig til personlig vækst gennem udvikling af egen opmærksomhed og selvstøtte.

 

Du bliver opmuntret til at undersøge og finde nye måder at leve et meningsfuldt liv på:

  • Større ansvarlighed overfor dig selv
  • Større bevidsthed om dine behov – og grænser
  • Dine tillærte mønstre

Målet med terapi er at blive opmærksom på dine egen adfærd og udvikle nye kompetencer i terapien bliver du udfordret i dit nuværende liv og de aktuelle situationer.

 

Om mig:

Min baggrund er, at jeg har været pædagog i 12 år og er psykoterapeut fra Kempler Familie- og psykoterapeutuddannelsen i Hillerød.

 

Jeg er selv bonusmor i en sammenbragt familie, hvorfor dette område ligger mit hjerte særligt nær – jeg ved hvor svært det kan være at tage de følsomme snakke om dig, mig, dine, mine og os - At få forventningsafstemt og talt om hvordan vi gør når vi er sammen.

 

Derfor har jeg også særlig stor erfaring med bonusfamilier/sammenbragte familier og unge mennesker der mistrives af den ene eller anden årsag, fx præstationsangst, lavt tiltro til egne evner, ensomhed eller frustrationer omkring kærester og seksualitet. 

 

Jeg glæder mig til at hører hvad jeg kan hjælpe dig/jer med.


(Jeg kan også tilbyde sessioner på Håndværkerbyen 37, 1. sal, 2670 greve)

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.