"Quiet quitting” og stress

 Alt for ofte opleves ”arbejdslivet i ubalance”… mange er begyndt at reagere med ”quiet quitting”... inden eventuel sygemelding. Jeg har selv gjort det og hører tit om det som stresscoach.

”Arbejdsliv i ubalance” kan være kendetegnet ved:

• umulige vilkår til at gøre sit arbejde ordentligt og bruge sin faglighed
• højt dokumentationskrav, kontrol, mistillid og ledelsestilsyn
• højt arbejdspres/ ”Foie gras” (for mange opgaver til for kort tid, så kroppen bukker under)
• dårligt arbejdsmiljø

Alt det kan føre til:

• magtesløshed og opgivenhed
• nedslidende dårlig samvittighed
• stresssygemeldinger

Hvad gør mennesker, når de oplever et ”arbejdsliv i ubalance”? Hvis det ikke er muligt at deltage aktivt og ændre arbejdspladsen i en bedre retning, hvad gør man så med magtesløsheden? På et tidspunkt vil kroppen tage totalt over og tage styringen ved at melde zombietilstand, out-of-order og alle andre stresssymptomer. Men inden da er der masser af ansvarsfulde og pligtopfyldende mennesker, som kæmper sig på arbejde dag efter dag med batteriet i bund, og i ren overlevelse – som tavst selvforsvar - vælger de bevidst eller ubevidst ”quiet quitting”, hvor man i sit stille sind siger mentalt op, går på arbejde og kun gør det mest nødvendige – for at passe på sig selv og undgå konsekvenser.

Min oplevelse af et arbejdsliv i ubalance toppede, da en værdi-mismatch-storm herskede inde i mig, da regler fortrængte faglighed... Jeg fik direkte at vide, at jeg måtte skubbe fagligheden væk og følge reglerne… jeg skulle følge reglen med at placere borgere i aktivitet allerede første dag. Mange af ”mine” borgere kæmpede med angst/depression og turde ikke møde op på det center, hvor jeg arbejdede. Derfor mødtes vi fx på en bænk i det fri, og aktivitet var ikke min første tanke, men derimod at møde mennesket og skabe en tillidsfuld relation. Jeg gjorde det, som i dag kaldes ”quiet quitting” (dog aldrig ift. borgerne), inden jeg sagde op. Havde jeg ikke gjort det - og haft muligheden for det – kunne det let være endt i stresssygemelding.

Forestil dig sunde, stressfri arbejdspladser, hvor ansatte er trygge/glade/ansvarlige/engagerede, sætter sin faglighed i spil, yder en arbejdsindsats med arbejdsglæde, skaber resultater for alle, og også har energi til privatlivet. Jeg håber, at vi snart kan få gjort op med den hovedløse rationalisering, så vi kan få flere arbejdspladser, hvor arbejdslivet er i balance”, så ”quiet quitting” ikke er nødvendigt. Godt nok får jeg så mindre at lave… det tager jeg så gerne med!

Lad os værne om menneskelige værdier og Work/Life-Balance eller måske rettere Life/Work-Balance! 

Dbh JetteCoach