Skrevet d. 25-11-2020 08:45:25 af Lise-lotte Guldbæk - Psykoterapeut, ID psykoterapeut, Psykoterapeut MPF
Hvem skal du være sammen med i julen i år?
Julen nærmer sig og i år ser den for mange noget anderledes ud end den plejer. Vi forsøger nemlig alle at undgå en ganske bestemt (ikke inviteret) gæst med ved bordet. Coronaen.
For mange betyder det at vi er nødt til at skrue ned for antallet af jule besøg og gæster. Den problematik vil efterlade mange med et stort dilemma; for hvem er det vi er nødt til at ”sortere fra”? Hvem er det vi må undvære? I en verden med skilsmissefamilier, sammenbragte familier, singler osv. kan det blive en kabale, der er næsten umulig at få til at gå op.
For de af os der plejer at stå for at afholde julen, kan det være en kæmpe udfordring, at vi ikke kan gøre alle glade. Vi kan være nødt til at beslutte os for, hvem det er vigtigst for os at se i år og for, hvem vi må skuffe og ”sortere fra”. Eller måske er det os, der er ”sorteret fra” og på en eller anden måde skal forsøge at finde julestemningen frem alligevel.
Har du brug for at blive helt ”dus” med den nye juleudfordring? Og har du brug for hjælp til at finde ud af hvordan du på trods af den nye situation kan stå i dig selv og finde den rigtige løsning for dig og din familie? Måske har du brug for hjælp til at slippe ansvaret for hvordan andres jul kommer til at se ud?
Et terapiforløb vil kunne hjælpe dig med at få et bedre overblik over situationen og med at få truffet den rigtige beslutning.