Skrevet d. 10-12-2020 10:51:26 af Lasse Raaberg - Psykoterapeut MPF, Sexolog
Hænger krop og psyke sammen? Ja, selvfølgelig, vil de fleste nok sige, men alligevel volder det tit problemer.
Der er er en vis vanetænkning i både det somatiske og i det psykologiske tilbud. Denne har udgangspunkt i behandlerens uddannelse og måde at se verden på. Det er nemt at være kritisk, men sværere at komme videre og overskride sin vanetænkning.
Leonard Cohens synger: ”There is a crack in everything, that’s how the light comes in”. Dvs. se efter sprækkerne og problemerne I vanetænkningen. Sagt på en anden måde: Når ”pengene ikke passer”, må man spørge sig selv: ”Hvad er det jeg ikke ser?” For mig har vejen frem været, at supplerer min lægeuddannelse med en psykoterapeut og en sexolog uddannelse.
I dag møder jeg ofte mennesker, der har haft smerter i mange år. De har typisk besøgt både speciallæger og psykologer. Problemet er bare ikke afhjulpet. Den bio-psyko-sociale model er et godt udgangspunkt for en større forståelse. Modellen blev lanceret af Hegel i 1977. Den siger, at det ikke er nok, at se på et menneskets biologiske problem eller diagnose. Det er mennesker, altså individer, som oplever og reagerer forskelligt på problemer. Det er derfor vigtigt, at se på hvad sygdommen betyder for den enkelte og på hvordan den påvirk menneskets sociale liv med familie, venner og arbejde. Den kan ses som en trekant. Selvom man starter i det ene hjørne, er det vigtigt også at have fokus på de to andre hjørner. De er altid i spil!
Modellen peger på tre aspekter. Det psykosomatisk aspekt, hvor et psykologisk problem giver fysiske symptomer; -det der bringer dem til lægen. Det andet aspekt er, hvor en fysisk sygdom giver psykiske problemer (Sådan som jeg skrev om i min sidste blok ”Når liver gør ondt”). Endelig det sociale aspekt hvor stress, mistrivsel og ensomhed kan give både fysiske og psykiske problemer. Noget, der er blevet mere aktuelt under Corona nedlukningen.
Krop og psyke hænger uløseligt sammen. Det er to sider af samme sag. Den ene del er ikke overordnet den anden, som man tidligere troede: At sjæl og ånd var det styrende. I dag er der en tendens, til at tale om ”den ustyrlige krop”. F.eks. er det autonome nervesystem, (den del af nervesystemet, som ikke er underlagt den fri vilje) i stand til, at reagere fysisk på psykiske problemer.
Det vigtigste er, at søge hjælp og ikke hænge fast i enten ”Jeg har en fysisk lidelse og vil kun have fysik behandling” eller det modsatte: ”Jeg har et psykisk problem og skal have psykoterapi og mine fysiske problemer har intet med dette at gøre”.
På grund af min forståelse, starter jeg altid med en snak om det aktuelle problem og evt. en fysisk undersøgelse. Først herefter dykker vi mere ned i årsager og muligheder. Nogen gange er den første forståelse forkert, men det er bare grund til at ændre vores fælles forståelse. Det vigtige er, at denne der søger hjælp, selv forstår problemer og muligheder, da det er udgangspunkt for bedring.
Med min brede uddannelse kan jeg være med til, at forstå hele problemet. På den måde kan jeg give et godt behandlingstilbud. På den anden side har jeg også brug for samarbejdspartnere. Jeg har bl.a. et godt samarbejde med Maria Thaulow, der er massør og akupunktør. Jeg vil i en senere blok vende tilbage til, hvordan vi sammen har hjulpet kroniske smertepatienter. Det vil sige, at det er patienten, der er i centrum. Jeg kan i den forbindelse fortælle, at jeg også hjælper andre behandlere med nye indspil.
Hvis du vil høre nærmere, er du velkommen til at kontakte mig.
Lasse Raaberg
Sexolog, Psykoterapeut og Gynækolog