Valentines <3

Skrevet d. 7-2-2020 10:41:16 af Britta Wilfert - Psykoterapeut, Kropsterapeut

Valentins dag eller som de kalder den i Sverige Alla hjertans dag er lige rundt om hjørnet. Og det kan rive i hjertet, uanset hvor meget jeg tager afstand fra alle mulige kommercialiserede dage morsdag osv.


Det smasker lige op i ansigtet på mig at jeg er en af 1,6 millioner, og det billede lader vi lige stå et øjeblik, 1,6 millioner singler i Danmark.


Mit beskedne gæt vil være at der er andre end mig der kan mærke det lille stik i hjertet, det hjerte der sådan fortjener at modtage alt det det længes efter. Der er egentlig ikke blomster og chokolade, det er at blive set og mødt og holdt om af en der betyder noget for mig. Sådan 'en kan ikke tages ned af nogen butikshylde, heldigvis da! 


Og hvordan kan jeg så møde mig selv og tage mig af mine behov som single?


Det har jeg nogle gode bud på her:


Først giv dig selv lov til at have det som du har det.

Slut med forbudt og jeg kan sagtens klare alt selv og har det FINT alene.

Sådan må du gerne have det og jeg havde det sådan i årevis og jeg proppede sådan set kun lyserødt vat i mine øjne. Det gjorde alt for ondt at mærke savnet og længslen og det var så svært at sætte ord på. Det er jeg blevet så meget bedre til og jeg anerkender at der er noget jeg virkelig savner og det gør det så meget nemmere at tage mig af det og gøre godt for mig selv og give mig den egen omsorg jeg kan.


Det der virker for mig er, at være sammen med kære venner, at nære min krop og afstresse mit sind med massager og kurbad, at give mig selv lov til at gøre de ting jeg nyder. Og dem er der heldigvis mange af, kunst, kultur, natur og min kreativitet er bare nogle af dem.


Hvad virker mon for dig?


Kærlig hilsen Britta <3

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.