Skrevet d. 5-3-2019 08:13:17 af Peter Scheining - Mentaltræner, Coach, Psykoterapeut, Stresscoach, Familieterapeut/-rådgiver, Parterapeut, Traumeterapeut
Tryg tilknytning
Et barn med en tryg tilknytning har oplevet at moren er til rådighed både fysisk og følelsesmæssigt, at moren giver barnet, hvad det har behov for, og er konsistent, sensitiv, engageret og beskyttende. Barnet accepteres som det er, med de følelser og behov det nu måtte have.
Denne relation er fremmende for, at barnet vokser op til at have en positiv holdning både til sig selv og andre – et godt selvværd. Barnet har overskud til at udforske livet og verden, i bevidsthed om at det altid kan vende tilbage til den sikre havn.
Gennem et eksperiment, der kaldes ”strange situation” kan man skelne mellem de forskellige tilknytningsmønstre. I eksperimentet lader man et barn i 1-års alderen udforske noget nyt legetøj i et lokale, hvor barnets mor er til stede. På et givet signal forlader barnets mor lokalet, hvilket uanset barnets tilknytningsmønster vil føre til at barnet bliver ulykkelig over, at mor er forsvundet.
Forskellen bliver derimod tydelig når mor kommer tilbage efter et minut eller to: Barnet med en tryg tilknytning lader sig let trøste af moren og falder gradvist til ro, hvorefter det er klar til at gå videre med at udforske det nye legetøj. Videoen nedenfor (på engelsk) viser dette eksperiment, både for børn med tryg og med utryg tilknytning.
Som voksen vil et barn med denne tilknytningsstil ofte være karakteriseret ved følgende træk: