Har du overvejet dit tilknytningsmønstre? del. 3 (Tilknytning hos børn og voksne)

Utryg undgående/afvisende tilknytning

Ved utryg tilknytning er barnet ikke blevet mødt tilfredsstillende, og det har derfor ikke oplevelsen af, at moren er en tryg base i en farlig verden. På forskellige måder er barnets behov ikke blevet dækket tilstrækkeligt, og den følelsesmæssige kontakt til moren har været mangelfuld eller ustabil.

Omsorgsgiveren har kun lidt eller ingen respons på, at barnet har ondt eller er ked af det, så barnet lærer, at det ikke skal græde. Det lærer at tage vare på sig selv og vedgår nødigt at det har brug for noget som helst fra andre. Det bliver selvtilstrækkeligt, fordi følelsen af at være forkert eller ikke elsket, har været for svær at bære.

I ”strange situation” eksperimentet bliver et barn med denne tilknytningsstil også ofte ked af det når moren går ud af lokalet, men falder hurtigt til ro og leger videre. Når moren kommer tilbage, opfører barnet sig påfaldende ligeglad, selvom det faktisk er ulykkeligt bag facaden. Barnet vil typisk afvise forsøg fra moren på at trøste det, og måske endda vende ansigtet bort.

Som voksen vil et barn med denne tilknytningsstil ofte være karakteriseret ved følgende træk:

• Føler sig godt tilpas uden tætte følelsesmæssige bånd og undgår dem muligvis ligefrem
• Uafhængighed og selvstændighed betragtes som vigtigere end tætte relationer
• Ønsker ikke at være afhængige af andre, eller omvendt
• Opfatter sig selv som usårlige overfor de følelser, der hænger sammen med at være nært knyttet til andre
• Har en mere positiv opfattelse af sig selv end af andre
• Tilbøjelig til at undertrykke og skjule deres følelser
• Reagerer på afvisning ved at distancere sig fra situationen