Skrevet d. 18-2-2019 09:41:40 af Peter Scheining - Mentaltræner, Coach, Psykoterapeut, Stresscoach, Familieterapeut/-rådgiver, Parterapeut, Traumeterapeut
En nær og stabil relation til andre er afgørende vigtig for os mennesker, særligt under opvæksten. Vi har i mange år har brug for nogen, som kan sørge for, at vores fysiske og emotionelle behov bliver opfyldt – og hvordan disse behov bliver mødt, har stor betydning for, hvordan vi senere i livet formår at danne relationer, f.eks. i et voksent parforhold.
Det er særligt relationen til den primære omsorgsgiver, der er afgørende for vores relationer i det voksne liv. For de fleste er det moren, der er hovedpersonen i de første år, og den primære omsorgsgiver vil derfor for nemheds skyld i det følgende blive kaldt moren, selvom det også kan være faren.
Man skelner mellem tre forskellige såkaldte tilknytningsmønstre eller tilknytningsstile hos spædbørn:
1) Tryg tilknytning
2) Utryg undgående/afvisende tilknytning
3) Utryg ambivalent/overinvolveret tilknytning
I de kommende blogindlæg vil jeg komme ind på hver af de 3 tilknytningsmønstre.