Skrevet d. 24-3-2022 20:13:38 af Fie Malene Ancher Schjerning - Psykoterapeut, Familieterapeut/-rådgiver
" Jeg skammer mig så meget"
Mange børn, unge og voksne kan være i tvivl om de har oplevet digitale krænkelser, og de kan ofte føle, at det er selvforskyldt. Det kan betyde, at de bærer rundt på en stor skam, som forhindrer dem i at leve det liv, de ønsker. Det er aldrig forkert at føle, at ens grænser er blevet overskredet, og skammen bør ikke tilhøre ofret.
Netop på grund af den tvivl der kan være forbundet med digtale krænkelser, vælger mange mennesker ikke at tale højt om deres oplevelser på nettet. Dette kan betyde, at de blive begrænset i deres liv og får et dårligt selvbillede.
Det berører mig dybt, at mange af ofrene føler, at deres oplevelser er selvforskyldte, og heraf bærer rundt på en stor skam, som ikke er deres. Vi burde alle kunne leve det online liv, vi ønsker uden at være bange for at blive afpresset, gjort til grin, udskammet eller blive udsat for uønsket seksuel adfærd.
Her er nogen af de ord som de unge kvinder selv bruger om deres oplevelser på nettet.
" Jeg havde pludselig ingen ejerskab over min egen private krop, nu da alle havde set den, og hvorfor jeg bare havde lyst til at forsvinde væk" |
" Jeg ville bare gerne være populær" |
" Jeg følte mig magtesløs, da jeg på ingen måde kunne sige det højt til mine forældre" |
" Jeg skammer mig så meget, da jeg jo selv var skyld i delingen af billedet. Jeg følte mig magtesløs. " |
Har du fortalt nogen om dine oplevelser på nettet?