Dine tanker skaber dit liv på godt og ondt

Skrevet d. 21-11-2019 16:12:19 af Ida Tangsgaard Jensen - Psykoterapeut, Sandplayterapeut, Mindfulness instruktør, Stressterapeut

Jeg tror godt, jeg kan påstå, at langt de fleste af dine tanker, enten handler om noget af det, som er sket i fortiden, eller om det, som du enten planlægger eller bekymrer dig for i fremtiden. Det er helt almindeligt. Alt efter hvordan disse tanker er, har du det godt eller skidt. Det er vores tanker, som skaber vores følelser.


Tanker har det med at løbe løbsk
Tidligere oplevede jeg ofte, at mine egne tanker løb løbsk. Det var som en grammofonplade, der sad fast i den samme rille og der kom med tanker som Det her klarer jeg aldrig Jeg er ikke god nok Hvordan skal det nu gå med mine børn Hvis bare min mand ikke arbejdede så meget, ville alt være meget bedre Når disse tanker tog overhånd, gravede jeg mig længere og længere ned i et hul, jeg blev ked af det, sorgfuld og lettere depressiv og mistede al min energi, til at gøre noget. Måske kender du også til det.


Bliv bevidst om dine tanker
I dag er det heldigvis anderledes, når jeg begynder at miste min energi eller bliver ked af det, kikker jeg på mine tanker og har flere værktøjer til at begynde og ændre disse.


For at ændre på dine tanker kræver det, du bliver bevidst om dem.
Hvis du forestiller dig, at din bevidsthed er himlen og dine tanker er skyerne på himlen, så har du sikkert set, at skyerne hele tiden ændrer sig, alt efter vejret. Det samme gør dine tanker, selv om det kan føles som om, de kører i den samme rille. For at blive bevidst om dine tanker, har du brug for at blive opmærksom på, hvilke tanker du har lige nu. I det øjeblik du er bevidst om dine tanker, vender du også tilbage til nuet.


En lille øvelse til at blive mere bevidst er
Du kan have din opmærksomhed på tankerne ved et par gange om dagen, at stoppe op og tage en dyb vejrtrækning. Læg samtidig mærke til, hvilke tanker, der er lige nu. Så begynder du at opdage, hvilke tanker der giver dig nogle gode følelser og hvilke der giver dig nogle dårlige følelser. Det sjove er, tanker er bare tanker. Du er ikke dine tanker, men meget mere end det, selv om det kan føles som om, du er fanget af disse. Jo mere du er til stede i nuet og slipper tankerne om fortiden og fremtiden, jo mere bevidst er du og når til et sted, hvor der altid er ro


Ofte skal der mere til

Da langt de fleste er dine tanker og følelser er ubevidste, kan du have brug for hjælp til at opdage disse. Gennem terapi og undervisning får du en række redskaber, som kan hjælpe dig til at ændre på uhensigtsmæssige tanker og følelser.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.