At ”går ned med ” stress

Hvad er det der sker under en stress belastning og hvordan undgår vi at udsætte os selv for en belastning, der er så voldsom, at vores nervesystem lukker ned og vi rammes af stressens nedadgående spiral.

Der er så mange forventninger og krav i livet, som vi gerne vil forsøge at leve op til, og vi er rigtig ”gode” til at forsøge at følge med i alt det der forventes, og som vi hver især føler, som noget vi skal gøre, for at være gode nok og for at høre til i flokken.
Vi kan stresse os selv i alt muligt, fra at være – dygtig, hurtig, lyttende, ordentlig, nærværende … på arbejde, i hjemmet, i fritiden, ved familien, i sociale relationer … der er så meget - og skal vi nå bare en lille del og have os selv med, så er der andet der skal være mindre af.

I tidligere generationer havde de også travlt og arbejdet var ofte fysisk hårdt. Mange mennesker blev tidligt slidt op af arbejde. I dag er mange ”hjerne” trætte efter dagens opgaver, kroppen er derimod frisk, og ikke fysisk brugt.

Vores hjerne skelner ikke og arbejder stort set kontinuerligt uanset om opgaven er af fysisk eller mental karakter. Ved at foretage målinger i hjernens aktivitetsniveau (måles ved sukker niveau) viser det sig, at hjernen ikke skelner mellem fysisk og mentalt arbejde.

I fritiden når vi ikke er optaget af et socialt liv, så har vi masser af muligheder for at aktivere os ved internettet, der er 24/7 tilbud om underholdning i en uendelig strøm.  Mange har vænnet sig til at der hele tiden sker noget, socialt eller via nettet, der er hele tiden muligheder, og pauser fyldes ud med underholdning fra smartphone, pc IPad etc., det gør at der ikke er pauser - hjernepauser i løbet af dagen.
Hjernen er mere eller mindre konstant optaget af en stillet opgave. Hjernen har ikke tid til at slappe af og lade op, opmærksomheden er hele tiden rettet mod aktivitet. Når hjernen ikke har tid til at hvile og lade op, så betyder det, at vi øger risikoen for at den udtrættes. De fleste af os kender til beslutninger truffet, hvor overskuddet var lille og beslutningen derfor endte mindre godt, end hvis vi havde været friske og veloplagte.

En træt hjerne fungerer mindre godt end en frisk hjerne. De beslutninger der træffes når vi er trætte er ofte mindre gunstige. En træt hjerne reagerer oftere med at lade de lavere dele af hjernen træffe beslutningerne, da det kræver mindre energi, mindre blodgennemstrømning end til Præfrontal cortex. Det betyder at det er den limbiske hjerne (følsomme) og det autonome nervesystem (Krybdyrhjernen) der får plads. Beslutningen er ikke rationelt og gennemtænkt som ved en beslutning truffet i et samarbejde med en frisk hjerne, hvor det præfrontale er med i beslutningen (kontrol og bevidsthed).

Vores Hjerner er konstrueret til at være på vagt og på udkig efter farer, til at bekymre sig og til at have opmærksomhed rettet mod alt det der kan gå galt. Når vores præfrontale cortex er reduceret grundet træthed, så vil angst, uro, vrede og alle de bekymrede og urolige reaktioner få langt mere plads og få større betydning i de beslutninger der træffes, dette vil sjældent være positivt og godt for de beslutninger vi træffer.

Når bekymringer får mulighed for at fylde i vores liv, så bliver der mindre plads til alt det gode der også er. Vi ser ikke det positive – alt det gode og vi ser ikke mulighederne, vi er i stedet tynget af bekymring og negative tanker. Vi bliver mentalt trætte og vi får en højere grad af bekymring - denne nedadgående spiral gentages igen og igen.

Er vi fortsat i stand til at lytte vi til os selv, og er vi fortsat istand til at stoppe op og erkende at vi er trætte og har brug for ro, så stopper vi op, undersøger mulige forandringer, ændrer på arbejdsrytme etc. og giver os selv den ro der passer for os.

Giver vi ikke os selv den ro og tid der er behov for, men fortsætter med i samme spor, så er vi på vej ind i stressens spiral og det kan betyde, at vi ”går ned med stress”.

For de fleste stressramte gælder det, at når stressen er et faktum og vi er blevet sygemeldt, ude af stand til at arbejde for nu, så kan familie, venner omkring os fortælle, at de har forsøgt at italesætte bekymring, har sagt det højt, men ikke har oplevet sig hørt.
Når først vi er i stress spiralen er det svært for os at ”høre”, da vores præfrontale (fornuft, tænkning) ikke længere har betydning i de beslutninger vi træffer, i stedet er det de lavere lag i hjernen som råber - kæmp/frys/flygt.

Karin Koch
Psykoterapeut