En kærlighedscoach er en coach, der har specialiseret sig i kærlighed og relationer mellem mennesker. Kærlighedscoaching er både for dig, der er i parforhold, single eller i gang med en skilsmisse. Metoden hjælper dig til at få en større selvindsigt og kendskab til dine adfærdsmønstre - og evt. hvordan du bryder dem, hvis du har tendens til selvdestruktiv adfærd. Ved at få kærlighedscoaching kan du derfor få hjælp til at få styr på kærligheden til dig selv og til andre og dermed opnå et bedre kærlighedsliv.
Kærlighed er en svær størrelse. Når mennesker skaber relationerne til hinanden, er det derfor svært for mange at sige præcis, hvad der skabte relationen. Ofte opstår der en form for kemi, der gør, at mennesker bliver forelskede i hinanden - måske helt uden at det var forudset. Netop dette er udfordringen for mange, som tror, at denne forelskelsesfase vil vare evigt. Det gør den bare ofte ikke. Det er ikke umuligt, men det kræver bare en rigtig stor indsats fra begge parter i et forhold. Og derfor ender mange par desværre også med at gå fra hinanden igen, fordi de føler sig frustrerede over, hvordan gnisten kunne forsvinde. Andre udfordringer, der forårsager disse brud, er ofte seksuelle problemer, utroskab samt manglende eller dårlig kommunikation.
Ønsker du at fastholde gnisten i dit parforhold?
Ofte handler langvarige, sunde relationer om løbende kommunikation og forventningsafstemning, især med henblik på jeres fælles værdier og mål i livet. Dette er vigtigt at gøre tidligt i parforholdet for netop at sikre, man går i samme retning og ikke glider fra hinanden.
Vil du gerne have et sundt og langt parforhold? Eller måske har du brug for hjælp til at finde ud af, hvordan du finder den rette kærlighed for dig? Så er en kærlighedscoach måske den, der netop kan hjælpe dig. Du kan se oversigten over de kærlighedscoaches, der er tilknyttet GoMentor, nedenfor og læse mere på den enkeltes profil. Ønsker du hjælp til kærlighed og relationer, men ved ikke, lige præcis om det er parterapi eller en anden form for metode, så kan du også kontakte GoMentor support - vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde vejen mod et bedre kærlighedsliv.
Se her Camilla Clausens video om hvad en kærlighedscoach er og hvad du kan få hjælp til.