Der er heldigvis hjælp at hente, når børn får psykiske problemer. Det er en god idé at finde en psykolog, psykoterapeut eller coach, der kan tale med barnet/teenageren om problemerne. Særligt teenagere vil ofte have en barriere i forhold til at tale med forældrene. GoMentor oplever nemlig, at forældre og børn har svært ved at finde en samtalepartner, der har en god kemi med barnet.
Vi oplever desuden, at forældrene efterfølgende har svært ved at udfylde en støttende rolle. De ved ikke, hvordan de skal støtte barnet, når forløbet er gået i gang.
GoMentor har lavet denne guide med 7 gode råd til, hvordan forældre og børn sammen kan finde den rigtige samtalepartner til barnet, og hvordan forældrene på positiv vis kan støtte barnet i et udviklingsforløb.
1. Lav research
Det er altid afgørende for et succesfuldt samtaleforløb, at kemien er god mellem terapeuten og klienten. Derfor er det vigtigt at gøre sit hjemmearbejde grundigt, da man på den måde kan optimere chancen for, at der er et godt match. Vi anbefaler, at man zoomer ind på de objektive kriterier, som man tænker er vigtige for, at barnet kan føle sig godt tilpas. Det kan f.eks. være stedet, behandlerens alder eller køn, samt hvor hurtigt forløbet skal i gang. Læs derfor profilbeskrivelserne grundigt og se på flere forskellige behandlere.
Vi hører sjældent, at man skifter terapeut eller coach, når man først er kommet i gang. Det tager vi som et godt udtryk for, at psykologer, psykoterapeuter og coaches er professionelle mennesker, som forstår at skabe den rette relation og giver et trygt rum for barnet at udvikle sig i.
2. Involvér dit barn
Det er en god idé, at forældrene sætter sig sammen med barnet og søger sammen efter den rigtige samtalepartner. Hvis forældrene hjælper med søgningen, så kan de gennem spørgsmål og vejledning medvirke til, at barnet rammer plet første gang. Spørg f.eks. barnet, om det skal være en mand eller kvinde, og om terapeuten skal være ældre eller yngre. Man kan også involvere barnet i overvejelser om at vælge online terapi, hvor barnet kan sidde hjemme i trygge omgivelser og få de første oplevelser med samtaleterapi eller coaching gennem en videobaseret kontakt med samtalepartneren.
Lad barnet se profilbilleder, læse beskrivelser og få et indtryk af mulighederne. Kig i teksterne, om der er beskrivelser, som virker mere appellerende end andre. Hvis barnet ikke er involveret i udvælgelsesprocessen, er der risiko for, at han eller hun møder op af pligt og uden positive forventninger. Og så går det ofte galt.
3. Ring psykologen op
Hvis barnet eller forældrene er i tvivl, kan en kort snak over telefonen ofte give et godt grundlag for at vurdere kemien og gøre det lettere at vælge. For forældrene kan det måske også være denne korte snak, der skal til, for at de kan føle sig trygge, ved at barnet er alene ved samtalerne. Hvis forældrene har en kort snak med psykologen, kan man også "sætte scenen" og aftale praktiske ting omkring tider og betaling. Normalt vil det ikke være en fordel, at teenageren taler med psykologen, inden forløbet er sat i gang, da de er for usikre på formålet.
4. Evaluér løbende
Det er vigtigt, at du løbende evaluerer forløbet med dit barn, og at barnet får støtte til at evaluere med psykologen. Spørg derfor dit barn, hvordan det går hos psykologen/psykoterapeuten, og om hun er glad for at snakke med vedkommende. Sørg for ikke at presse barnet til at komme med detaljer om, hvad der bliver snakket om, hvis ikke hun/han har lyst. Hvis dit barn ikke har kemi med psykologen, er det vigtigt, at I hurtigst muligt reagerer på det og evt. finder en anden.
5. Træd et skridt tilbage
Du har som forælder ikke ret til at blive involveret i det forløb, der foregår mellem dit barn og terapeuten. Lad være med at presse barnet til at fortælle eller referere, hvad der foregår under samtalerne, hvis hun/han ikke har lyst. Omvendt skal samtaleterapien heller ikke være tabu i familien. Spørg ind til, om barnet har lyst til at tale om det og respektér svaret. Du kan i stedet tage en snak med psykologen, hvis du er i tvivl om, hvordan forløbet udvikler sig. På den måde kan du også få råd om, hvordan I bedst støtter barnet i familien.
6. Læge eller psykiater?
Man skal altid være opmærksom på, om barnet har alvorlige psykiske problemer. Hvis man er usikker på, om det er tilfældet, bør man søge læge og eventuelt få henvisning til en psykiater. Det er dog ikke sådan, at samtaleterapi og psykiatrisk behandling udelukker hinanden. Psykologen vil også kunne konstatere, hvis der er større problemer.
7. Kom videre og find behandler
Hvis du allerede nu er klar til at finde en samtalepartner på GoMentor, kan du se de psykologer, psykoterapeuter og coaches, der arbejder med unge og teenageproblemer ved at klikke på FIND MENTOR i menuen og vælge FILTRÉR SØGNING. Søg f.eks. efter hjælp i dit nærområde ved vælge din by og trykke GEM FILTRE.
