Annika Joensen - Psykoterapeut, Kropsterapeut

Annika Joensen

Psykoterapeut, Kropsterapeut

Hos GoMentor foregår online samtaler via en sikker og stabil online videoløsning, som er udviklet specifikt til brug for bl.a. Psykologer, Psykoterapeuter og Coaches.

Fordelene er bl.a. ingen fysiske begrænsninger, og at der ofte er billigere og har kortere ventetider. GoMentors platform til online samtaler er stabil og sikker (krypteret), hvilket betyder at sikkerheden og fortroligheden er i top. Løsningen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening

Online samtaler kræver en internetforbindelse og kan tilgås fra PC, Mac eller vores app til iPad og iPhone.

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.

 

Som mennesker er vi mere eller mindre rustet til at møde de udfordringer, der krydser vores vej. Der kan dog være livssituationer, der griber ind i vores hverdag, hvor det ikke alene er nyttigt men endda nødvendigt at søge hjælp hos en professionel. Det kan være en pludselig opstået krise eller et traume fra barndommen der hindrer livet i at folde sig ud. Måske er det svært at få parforholdet til at fungere. Udfordringerne kan være mangeartede og baggrunden til dem kan være utallige. Det kan i sig selv være en stor udfordring at tage det første skridt, der handler om at række ud og bede om hjælp.

Når vi mødes tager vi udgangspunkt i hvad der fylder i dit liv lige nu. Vi vil i vores samarbejde udforske områder, hvor der er mulighed for udvikling og indsigt. Disse områder er guiden på din livsvej. Jeg arbejder blandt meget andet fænomenologisk med inddragelse af kroppen, det vil sige, at vi arbejder undersøgende ind i det du kommer med, samtidig med, at opmærksomheden er på dig og det der sker hos dig lige her og nu. Jeg har gode erfaringer med at inddrage mindfulness og meditation som en del af terapien og gør det gerne. 

Det er nærliggende for mig at have en bred faglig viden og erfaring, for at være rustet til at møde netop dig og de udfordringer der fylder i dit liv. Derfor er jeg optaget af at holde mig ajour med den udvikling der sker på det psyko- og krops terapeutiske område, blandt andet er jeg i gang med en efteruddannelse i neuroaffektiv relations og traume terapi.

 

Jeg har beskæftiget mig en del med:

  • Alvorlig sygdom, døende samt deres pårørende
  • Stress
  • Depression
  • Angst
  • Incest
  • Seksuelle overgreb
  • Traumer
  • Lavt selvværd
  • Problemer i parforholdet
  • Skilsmisse

 

Baggrund

Jeg er uddannet ID psykoterapeut MPF, Sygeplejerske, Mindfulness instruktør, Akupunktør og Kranio Sakral terapeut. De sidste godt tyve år har jeg arbejdet professionelt med mennesker. Er i gang med en efteruddannelse i neuroaffektiv relations og traume terapi og får fortløbende supervision.