Sådan skaber du mere værdi i dit liv!

Skrevet d. 9-7-2020 14:03:32 af Pia Jensen - Psykoterapeut, Coach, Mentor, Parterapeut, Stressterapeut, Traumeterapeut

Mange tak for jeres besvarelser om prioritering af værdier.

Det har især været spændende for mig at høre, at en del af jeres besvarelser gik på, at du under Corona-krisen har oplevet, at du er langt mere introvert end du før Corona var bevidst om.


Hvad er styrken i at være introvert?

Det gør det nemmere at opbygge en stabil, tryg relation til dig selv. Når du har en god relation til dig selv, har du skabt et fundament for, at dine eksterne relationer fungerer.

virkeligheden kan man sige, at hele livet handler om at skabe balance.

Balance hos sig selv.

Balance i sine relationer.


I denne uge havde jeg en familieterapi i en teenagefamilie. 4 teenagere på 13, 15, 16 og 19 år og deres biologiske forældre. Temaet var værdier i familien. Alle bød ind med, hvilke værdier, de syntes, var vigtige.

Overordnet set syntes teenagerne, at respekt for deres udvikling og tidsprioritering var vigtig = De talte om at ”få” fra forældrene.

Forældrene fremhævede:

• at hjælpe hinanden

• at overholde aftaler og

• at prioritere tid og oplevelser sammen.


Hvordan kan disse synspunkter forenes?

Mit indspark var, at det i enhver relation handler om at tænke: ”Hvad kan jeg bidrage med?”

Med den indgangsvinkel foreslog teenagerne faktisk selv, at de kunne stå for maden på skift (i hvert fald i sommerferien ).

Forældrene foreslog 1 ugentlig familieaften, hvor de skiftedes til at foreslå aktiviteter.

Samtalen indeholdt naturligvis mange flere detaljer, men fra at være 6 individuelle, isolerede personer blev det tydeligt, at alle viste interesse for at få det praktiske til at fungere, så der også kunne blive tid til at være sociale sammen.


Og nu til værdi-opgaven:

Fik du ikke læst foregående blogindlæg, så var opgaven at prioritere:

• Hvad er det vigtigste i dit liv lige nu?

• Prioritér værdiernes vigtighed.


Før du går til opgave 2, er det vigtigt, du løser opgave 1 først.

Du er meget velkommen til at sende din besvarelse til mig


Opgave 2:

• Notér, hvordan du prioriterer dine værdier i virkeligheden.

Jeg giver et forenklet eksempel bare med 3 punkter:

1. At være en stabil, nærværende mor

2. At pleje relationen til min mand

3. At vækste i min virksomhed


Hvordan prioriterer jeg så i praksis?

• At vækste min virksomhed (3)

• At være en stabil, nærværende mor (1)

• At pleje relationen til min mand (2)

Ups!

Jeg kommer til at prioritere mod mine egne værdier! Og det sker for de fleste af os.

Opgave 1 var jo eksemplet på, hvordan jeg prioriterer, når jeg svarer fra hjertet.

Opgave 2 var den ærlige udmelding, om hvordan det foregår i virkeligheden.

Opgave 3 vil være at blive bevidst om mine egne prioriteringer: Jeg har jo valgt, at mine børn og mand er vigtigere end mit arbejde. Derfor må jeg gen-overveje mine prioriteringer, når jeg igen igen kommer til at vælge arbejdsrelaterede opgaver før familien.


Læg mærke til, at du selv har valgt dine prioriteringer.

Og husk også, at intet er statisk.

For eksempel kan en vigtig arbejdsopgave ændre rækkefølgen i den periode, den dominerer.

Med andre ord: Det vigtigste er, at du er bevidst om dine prioriteringer.

Ændrer disse sig, så husk at kommunikér, så dine omgivelser er med på eventuelle ændringer i prioriteringerne


Har du en idé om, hvordan du kan arbejde på, at dine livsværdier får den plads, de skal have i praksis?

Skriv ned som brainstorming, hvad du har nok af i dit liv lige nu?

Hvordan kan du undgå at investere dig og din tid i det, du har nok af i dit liv?


Og så til den lovede gulerod:

Har du sendt dine besvarelser på ovenstående spørgsmål til mig inden den 1. juli 2020, så har du ekstraordinært gjort dig fortjent til 2 individuelle samtaler til 1 samtales pris, såfremt samtalerne afholdes i juli 2020.


Vil du allerede nu sikre dig en plads på næste års yogaretreat i Sydfrankrig, den 5. juni - 12. juni 2021 til en Early Bird pris på kr. 7.500,- pr. person excl. transportomkostninger og excl. restaurationsbesøg, Næste år bliver der en ekstra tur med samme indhold som Frankrigsturen. Denne tur finder sted i Danmark i naturskønne omgivelser i uge 34, den 21. august - 28. august 2021.


Bedste sommerhilsener – og god fornøjelse Pia 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.