Når mænd sørger...

Det kan være svært at være mand i en verden, hvor der er fokus på performance, på karriere, på at være familiefar på den helt rigtige og overskudsagtige måde. Og faktum er, at når mænd (og kvinder) bliver ramt at sorg, så kan man bare ikke overskue ret meget.

Det er helt almindeligt at isolere sig - ikke fordi man ikke kan lide sine omgivelser, men fordi det er svært at begå sig socialt, når man har "grød" i hjernen. Og det er også svært at begå sig fagligt, for hjernen fungerer simpelt hen ikke normalt, når man er påvirket af sorg.

Fx viser undersøgelser, at det er normalt, en virksomhedsomsætning falder med 20-25%, når CEO'en mister sin ægtefælle eller sit barn. Og jeg har mødt dem. Jeg ved, at det er dygtige begavede mennesker - de magter bare meget lidt, når de har haft et stort tab. Og det er helt normalt. Jeg hørte om en håndværker, der havde sin egen virksomhed, og da hans søn døde pludseligt blev han simpelt hen sendt hjem af sine ansatte, for han var farlig at have på arbejdspladsen. Han var ikke opmærksom, for hans tanker var et helt andet sted - og så udsatte han andre for risici. Og det er helt normalt.

Vi ved godt, at når mennesker kommer tilbage efter en stressmelding, så magter de ikke lige så meget i starten. Og vi ved, at det er meget individuelt, hvornår folk er oppe på "normalen" igen. Og det er det samme med dem, der har været udsat for tab. Faktisk har 90% af sorgramte problemer med at koncentrere sig i ugerne, månederne og nogen gange år efter tabet. Og ens helbred bliver også påvirket af sorgen - man har flere sygedage, man er udsat for flere ulykker og uheld, og faktisk siger ca. 20%, at de har fraværsdage som følge af sorgen i mere end et år efter selve tabet.

Men tilbage til mændene. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor det er sådan, men faktum er, at mænd har det med at tale mindre om følelser end kvinder. Og det er problem, når det handler om sorg. Det er helt normalt at blive følelsesmæssigt berørt og måske græde på ubelejlige tidspunkter, når man er i sorg. Og det stemmer ofte ikke overens med en den klassiske mandlige selvopfattelse, så oveni at de er ulykkelige, så bliver mange mænd ofte flove over deres følelser og deres reaktioner. Og hvad gør man, når man er flov: Man isolerer sig, man bliver vred, man lader endnu mere som om, der ikke er noget galt. Og det hjælper overhovedet ikke, og det er virkeligt opslidende, for man skal bruge så utroligt meget energi på at få sit hoved til at virke, og så er man drænet, når man kommer hjem. Og så bliver man en "fjern" partner og far. Og man slår - måske - sig selv endnu mere i hovedet for ikke at "være stærk" eller "tage det som en mand".

I min verden er en rigtig mand en, der står ved sine følelser, og som kender sig selv godt nok til at vide, når de har brug for hjælp. Ikke en, der langsomt bliver en forstenet følelsesmæssig granitklump - og som lider.

Så kære mænd vil I ikke godt sørge for at få noget professionel hjælp. Få noget hjælp, hvor I får talt om de modstridende følelser, der altid er i sorg. Hvor I får talt om den tabte relation, så der ikke er følelser i klemme. Hvor I oplever at blive hørt og at I er i en proces, der er god for jer. Husk, du er altid velkommen til at booke en helt uforpligtende samtale med mig.

PS: Veteraner får 10% rabat