Ensomhed har mange ansigter.

Der findes 2 slags ensomhed.

Forbigående og den langvarige.

Den forbigående er faktisk okay, den kan være sund på mange måder.

Den komme i forbindelse med:

• Skilsmisse
• At du bliver pensioneret
• Fyring fra job
• Dødsfald eller andre konkrete begivenheder

Netop fordi du mister en relation eller flere som har givet dig nærvær eller fortrolighed. Men det gode er så at den oftest hurtigt forsvinder, fordi du rykker dig videre og skaber nye relationer.

• Ny kæreste
• Hobby klub
• Nyt job

Men for nogen mennesker vil den konkrete situation alligevel have så alvorlige konsekvenser, at de vil trække sig fra det sociale samfund, fordi de føler sig efterladt, slået ned bagfra, forrådt eller noget helt andet.

Langvarig ensomhed kendetegnes af:

• Følelsen af at savne andre mennesker
• Føle sig isoleret
• Føle sig holdt udenfor.

4% danskere i alderen 30 og 59 år er ensomme i Danmark.

Langvarigt ensomhed findes specielt hos førtidspensionister, arbejdsløse og enlige uden hjemmeboende børn.

Mennesker, der slås med langvarig ensomhed,fortæller ofte om et liv præget af svigt, uønsket alenehed, negative sociale erfaringer og svage eller vanskelige relationer til familie og eventuelle partnere – ofte i kombination med en svag eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, psykisk sårbarhed og helbredsmæssige problemer.

Det værste ved ensomhed er, at man ikke udveksler tanker og følelser med andre mennesker Der er så mange måder at gøre det på. Det kan være dybt og tænksomt, eller det kan være gennem små, diskrete udvekslinger, der tilkendegiver, at man har set hinanden. Det kan være øjeblikke, hvor man pludselig mærker et fællesskab. Man kan dele oplevelser og afprøve synspunkter. Man kan le og græde sammen, men vigtigst er den fundamentale oplevelse af, at man eksisterer, at man har betydning og bliver anerkendt af andre mennesker.

Der skal mindst to mennesker til en udveksling, en, der giver, og en, der modtager, og kunsten at modtage er mindst lige så vigtig som at give. Når man udveksler, bliver også det allersværeste meget lettere at bære. Man kommer klogere videre.

Kan man identificere en ensom

Det er svært at identificere et ensomt menneske og netop derfor er det vigtigt at vi sammen udbreder kendskabet til det der særligt kendetegner ensomhed.

Depression er et væsentligt kendetegn.Sociale relationer er helt fundamentalt for vores trivsel.

Særligt de unge mennesker har der været meget fokus på.

Her ser man et tydeligt mønster af vigtigheden i at høre til, være i fællesskaber, udvikle sociale færdigheder, løsrive sig fra far og mor og dermed den enkelte identitetsfølelse.

De unge mennesker er opmærksomme på hvordan de opfattes, at de bliver anerkendt og og accepteret. Heldigvis er det også gældende her at de fleste oplever den kortvarige ensomhed, men når det unge mennesker begynder at have psykiske forstyrrelser som ex. angst og depression, klare sig dårligt i ex. Skolen, dropper helt ud, eller får fysiske symptomer som (hovedpine, mavepine) er det vigtigt at kigge på de sociale relationer i øvrigt.

Endnu svære er det at spotte ældre, pensioneret og aleneboende uden børn, da de her har nemmere ved at “gemme” sig.

Det skal dog ikke forstås sådan at man ikke kan føle sig ensom uden at være depressiv eller at man er depressiv så er det fordi man er ensom. Men i mange tilfælde følges de af. De to tilstande har samtidig en række fællestræk, fx er begge forbundet med vanskeligheder i forhold til social kontakt. Derfor kan det i nogle tilfælde være svært at afgøre, om den unge er ensom, deprimeret eller begge dele, og evt. hvilken tilstand der er mest dominerende.

I praksis bliver ensomhed ofte betragtet som et symptom på depression:

Konklusionen bliver hurtigt, at de sociale vanskeligheder aftager, hvis bare de depressive tendenser afdækkes og behandles. Hvorfor man overser, at ensomheden kan være det primære problem.

Budskabet er, at vi alle har noget at byde på. Det gælder om at turde give og turde tage imod. Alle har et behov for, at vores liv har mening og betydning både for os selv og for andre, og at vi er interesserede i hinandens mening og betydning