Skrevet d. 9-10-2019 20:43:24 af Shila Søholt - Psykoterapeut MPF, Familieterapeut/-rådgiver
At være barn eller ung i en familie med en eller begge forældre med psykiske udfordringer er svært.
Det er ofte en hverdag med stor uforudsigelighed og for mange stor utryghed. Dertil kommer, at mange børn og unge skjuler denne viden for andre, og dækker over deres forældres adfærd. Det er ofte forbundet med store skamfølelser, at være barn af en psykisk syg forældre og det slider hele tiden, at skulle kæmpe med de store følelser af skam.
Nogle børn og unge oplever, at de selv går med frygten for at “ ende” som deres psykisk syge forældre, andre udvikler ekstrem selvbeskyttelses strategier, som med tiden ofte er meget uhensigtsmæssige. Nogen “ lukker ned” og vil ofte ubevidst, ikke mærke, alle de følelser og frustrationer en sådan opvækst giver. Dog vil de børn og unge, ofte kæmpe med fx vredesproblematikker,selvskadende adfærd, stofmisbrug, tastløshed, søvnproblematikker lavt selvværd mfl. Andre kan også efterstræbe at være perfekte som fx perfekt ydre for enhver pris, høje karakterer mfl. i en grad, der kan være meget usund.
Fælles for mange af de børn og unge, der vokser op med en eller to psykisk syg forældre er, at de ofte har brug for hjælp til, at forstå hvorfor de nogen har det så svært, især i de sociale lag. Det kan være i skolen, i venskaberne, arbejdet, forholdet mfl. Mange oplever tomhedsfølelser og afmagt eller følelsen af ikke, at være god nok, og rigtig mange oplever, at føle sig alene eller ikke forstået.
Heldigvis ved man idag, at terapi er meget effektivt til, at hjælpe med at få det bedre. Terapien kan hjælpe til mere psykisk ligevægtig og på en anden måde, at rumme sin opvækst. Det kræver mod, at tage fat om det indre kaos, især i en ung alder, men det er for altid betydningsfuldt, og en gave til sig selv, iform af omsorg og selværlighed ❤️
Shila Søholt