Vær din egen omsorgsfulde ven

Skrevet d. 7-11-2018 14:37:17 af Natalina Gabriel - Psykoterapeut, Stressterapeut, Stresscoach, Mindfulness instruktør, Coach

I dag vil jeg gerne invitere dig til at finde din indre omsorgsfulde stemme frem.

Det lyder måske lidt skørt.

Men faktisk er det afgørende for vores mentale sundhed at vi kan skrue ned for den evigt kværnende indre kritiker og op for en mere venlig indre stemme.

Når vi ikke har lært hvordan vi skal være omsorgsfulde og forstående over for os selv, så kommer vi let automatisk til at kritisere, bebrejde og dømme os selv.

Det er meget almindeligt at tro, at vi skal være hårde over for os selv, for at blive bedre til at præstere eller være mere perfekte.

Problemet er bare at det ikke hjælper at slå dig selv i hovedet.

Faktisk gør det situationen værre.

Det viser en række evidensbaserede studier.

Og det er også min egen erfaring fra næsten 10 års undervisning i mindfulness & self-compassion. Og ikke mindst min egen mangeårige praksis.

Hvis du vil give din indre kritiker et konstruktivt modspil, så prøv at forestille dig at du har en omsorgsfuld stemme indeni.

Det er muligt at invitere denne stemme frem. En stemme der ligesom en omsorgsfuld ven, har empati for dig, føler med dig, hjælper dig med at have omsorg for dig selv og viser dig hvordan det er muligt at være venlig over for dig selv.

Måske er det svært at forestille sig lige nu, men det behøver det ikke at være. Den kan læres.

Og det er noget af det vi træner på 8 ugers kurset i Mindful Self-Compassion.

Hvis du har lyst til at lære din omsorgsfulde stemme at kende, så prøv at lytte til min guidede visualisering "Omsorgsfulde Ven"

Du kan hente linket lige her i opslaget.

Og hvis du har fået lyst til at vide mere om 8 ugers Mindful Self-Compassion kurset, så læs mere om det i min profil.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.