Skrevet d. 12-8-2019 16:12:42 af Lone Lyngbye - Coach, Mentor
Vi ved alle, at vores kropssprog er en meget stor del af vores kommunikation.
Men vores humør påvirker også vores kropsholdning – og vores kropsholdning påvirker vores humør. Det går altså begge veje.
Denne uges vane handler om at være bevidst om din kropsholdning og bruge den positivt til at ændre dit humør.
De fleste af os kender til situationer, der gør os nervøse. Det er ofte når vi virkelig har noget på spil. Men det er noget, du kan komme ud over og lære at bruge din krop til at blive mere selvsikker.
Hvis du er angst eller usikker i en situation, så præsterer du dårligere, selvom du egentlig godt ved, hvad du skal sige. Omvendt, hvis du føler dig tryg i situationen, så bliver det, du siger typisk også meget mere overbevisende.
Tænk fx på eksamen eller jobsamtalen, hvor usikkerheden omring selve situationen kan betyde, at du performer dårligere. Det kan du løse ved at snyde kroppen.
Kunsten er at fortælle din krop, at du har styr på det. ”Fake it till you make it”. Eller rettere: ”Fake it untill you become it”.
Det kan du gøre helt konkret med nogen øvelser, som har en positiv effekt på din krop.
Den amerikanske psykolog Amy Cuddy har vist, at hvis man i blot 2 minutter står eller sidder på en måde, der ser selvsikker ud – også selv om man ikke har det sådan i virkeligheden – så kommer man nærmest øjeblikkeligt til at føle sig mere selvsikker, være mere risikovillig og vil kunne klare sig bedre i krævende situationer.
I en “styrkeposering” eller styrkestilling gør man sin krop stor og åbner den. Man løfter eller åbner armene eller står fx med armene i siden som.
I det modsatte – “svaghedsposeringer” – gør man sig selv mindre og beskytter sin krop. Krummer sig sammen, krydser ben, holder på arme eller albuer.
Amy Cuddy har lavet en række forsøg med studerende og styrkeposering, der påvirker testosteron og cortisol niveauet i hjernen.
Hun tog to grupper af studerende og fik den ene til at lave styrkeposering, mens den anden del lavede svaghedsposeringer, hvor man gør sig mindre og introvert. Herefter tog hun de to grupper og blandende dem og sendte dem ind til nogen jobkonsulenter, der skulle vurdere, om de var egnet til et job.
85% af dem, der havde styrkeposeret blev erklæret egnet, mens kun 35% af de andre gjorde. Amy Cuddy konkluderer derfor, at styrkeposering øger vores chancer for succes.
I kategorien ‘fake it till you make it’ kan du også blive glad, selvom du ikke er det.
Øvelsen er enkel: Smil i to minutter. Når du aktiverer musklerne i ansigtet med et smil, sendes der signaler til din hjerne om, at du er glad.
Og hvis du virkelig er i meget dårligt humør, så du ikke kan få dig selv til at smile, så bid i en blyant/kuglepen i to minutter. Det har samme effekt.
Rigtig god fornøjelse.