Når krisen kradser i januar

Skrevet d. 28-1-2020 15:30:12 af Mette Ørum - Psykoterapeut, Kropsterapeut, Parterapeut

Januar tristhed

Hvad gør man, når man er ny opstartet med sin egen praksis med terapi og konfliktmægling, og man går i januar og hænger med klarinetten? Jeg er trist og har ikke megen energi, og der er alt muligt jeg gerne vil have gjort for at fremstå lykkelig, vellykket og fuld af overskud til at tage mig af dig og dine problemer. Velformulerede og skarpe blogs og indlæg som skal skrives og tænkes, her sidder jeg bare med mine triste tanker – synes at mine omgivelser er lidt irriterende og kunne rask væk starte en konflikt!

Folk fortæller mig, husk nu Mette - du er nu din egen reklamesøjle! Gulp siger jeg bare.

Når man føler sig forkert

Jeg aner ikke hvad den tristhed og manglende energi handler om, og jeg orker heller ikke at bruge for meget af min begrænsede energi på det. Men nu er det jo mig der er den, mig der kan gennemskue og reflektere og få øje på nye vinkler og muligheder, der giver håb og mod! Jeg får lyst til at gemme mig og falde i med tapetet - så ingen opdager mig, det er så anstrengende at skulle lade som om. Og så er der sikkert også bare nogen der siger: op med humøret og at jeg skal tænke positivt, så føler jeg mig da først forkert og håbløs!

Travlhed og tempo

Jeg skal jo performe, præstere og konkurrere. Gode evalueringer og tilbagemeldinger er et must, både i mit job som underviser og terapeut. Jeg skal gå foran som et godt eksempel og være interessant og interesseret! Det duer slet ikke at have en dårlig dag og falde helt igennem. Der er ikke plads til den slags negativitet eller et kritisk blik på mit liv. Jeg har travlt, jeg har meget om ørerne, jeg skal være effektiv. Og det tager tid at reflektere og udforske hvad den tristhed handler om. Og det er jo ikke noget jeg vil belemre andre med, det kan jo komme til at tage tid. Jeg kommer jo også til at afsløre - at jeg er et helt almindeligt menneske…..

Når stilheden larmer

I dag arbejdede jeg hjemme. Der var stille, det var bare mig der var hjemme sammen med en stak opgaver. Stilheden og roen begyndte at larme. Uden forstyrrelser udefra trængte min indre stemning sig på. Kender du det, når man er alene og der bliver stille, og det begynder det at larme i ens indre. Jeg fik lyst til at gå på nettet og følge med i de andres strålende liv, lytte til radio, tv et eller andet der kunne bryde stilheden og overdøve larmen indefra. Men erfaringen siger mig, at jeg hellere måtte lytte til den indre stemning og give det tid og opmærksomhed.

Jeg beslutter at smage min egen medicin. Være venlig overfor det der fylder, og lade surheden og tristheden og det kritiske blik på mit liv få plads og rum. Det kræver mod at gå ind i de svære følelser og tanker og er ikke uden ubehag.

Hvad skal jeg med mit liv, mit arbejde, min hverdag… giver det overhovedet mening….. Pyh det er store spørgsmål midt i januar, og det giver da også bevægelse og uro – som får mig til at tænke på de forandringer der har været de seneste måneder i mit liv. Min yngste er nu flyttet hjemmefra, og jeg siger farvel til en altomfavnede del af mit liv med mine unger i hverdagslivet. Når jeg giver mig selv tid og ro mærker jeg, hvor stort det er at sige farvel til den del af livet, sorgen og vemodet over en tid der er forbi. De sidste 25 år har jeg haft en hverdag, som har været centreret omkring mine børns fysiske tilstedeværelse i mit liv, og hvad så nu?.....

Kontakt og nærvær

Jeg tænker på, hvordan jeg selv møder andre, der er et svært sted i livet med accept, nærvær og interesse. Det giver jo god mening, at det fylder og den følelse af tristhed der følger med. Når jeg tillader mig selv at dvæle ved den følelse, mærker jeg også ambivalensen over følelsen af frihed og begejstring for et nyt kapitel i mit liv der starter…. Uh det er også lidt svært at mærke den følelse, det skal jeg vist lige vende mig til. Det ville også være besynderligt, hvis en så stor forandring i mit liv slet ikke påvirkede mig, så skulle jeg måske først være bekymret.

Igen minder jeg mig selv om min egen medicin – for det vil vist være godt for mig at tale med nogen om det, og udforske de følelser og nye fremtidsbilleder der viser sig. Give mine oplevelser og reaktioner værdi og omtanke i samvær med et andet menneske - og ikke mindst dele det, så jeg ikke skal bære de svære følelser alene.

Menneskelivets potentiale

Når krisen kradser bidrager andre betragtninger og vinkler på det du møder, af kriser, nedture, forandringer og tab, til refleksion, som sætter spørgsmål og tanker i gang. Det retter blikket mod nye horisonter og missioner i livet. Kriser har potentiale til at gøre vores liv større og rigere, hvis du tager dig godt af dem og er i gode hænder

Det helt særlige, der gør os til mennesker og menneskelige er, at vi kan tænke og reflektere, at vi kan føle empati med os selv og andre. At vi har et sprog, som vi kan dele med andre. Det er vigtigt, at give det der fylder plads – også i en travl hverdag.

Det at tænke, reflektere og føle medfølelse og empati overfor os selv og andre er afgørende for vores trivsel og velvære – det gør os godt. Og så letter det og giver energi – til at gå ud i ……… ja konkurrencestaten igen;-)

Men husk nu – du er ikke forkert, når krisen kradser - du er bare et menneske. Som menneske har du brug for tid og ro til eftertanke – venlighed og empati - og et vågent blik der giver bevægelse i dit liv.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere