Skrevet d. 10-8-2018 20:55:46 af Malene Louise Aagaard - Metakognitiv terapeut, Stressterapeut, Stresscoach, Supervisor
De fleste mennesker har en del ting som de skal; gå på job, vaske tøj, gøre rent mv. Men hvornår har du sidst gjort noget for dig selv, som ikke handlede om at ændre noget – men om bare at nyde processen, uden et formål?
Der er mange som helt glemmer at gøre noget der gør dem glade i processen, men hele tiden fokusere på et mål. Og jeg er da på ingen måde uskyldig selv. Men jeg er blevet mere bevidst om, at fx gåture alene med podcasts i ørene gør mig glad. Eller ikke at skulle sætte vækkeuret hver dag, men at vågne af mig selv. Det kan være helt små ting. Hvad elsker du at lave? Hvad gør dig glad i det øjeblik du gør det?
– jeg kan kun anbefale dig at gøre den her slags ting hver dag. Det bringer (for de fleste) glæde og overskud ind i hverdagen, så der er mere overskud til alle de der ‘skal ting’.
Må du have den bedste dag og gøre 1 god ting for dig selv og dit humør.