At spise af pligt?
Skrevet d. 10-8-2018 21:00:03 af Malene Louise Aagaard - Metakognitiv terapeut, Stressterapeut, Stresscoach, Supervisor
Vi har på Vanecoach uddannelsen snakket om, hvornår man spiser uden nødvendigvis at være fysisk sulten, og en af de ting, som vi fik snakket en del om, var den såkalte pligt spisning; at spise fordi man føler sig forpligtet. Eksempelvis når kollegaen eller veninden har bagt en kage, som muligvis smager godt, men man egentlig ikke er sulten efter eller har den store lyst til, men som man spiser fordi, at man anser det, som værende det høfligste?
Men hvorfor er det høfligt at spise, hvis man egentlig ikke har lyst eller er sulten? Det snakkede jeg igår med en kollega om, det nævnte at hun da ikke bare ‘kunne lade være’ med at spise, hvis en veninde havde lavet dessert/bagt kage eller lignende, også selvom hun hverken havde lyst eller var sulten. Fordi det var ‘synd’ for hende, som havde lavet maden/kagen, hvis hun ikke spiste af den.
Men hvad er det helt konkret der er synd i det her tilfælde? Hvornår er det ellers høfligt at proppe sig mod sin lyst? Og er det ikke misforstået hensyn?
Er det ikke som at spise en ret man ikke bryder sig om, bare for at glæde en anden?
Del dette oplæg med dine venner og netværk