Hvordan kan det føles at være psykisk overbelastet og hvorfor er det så vigtigt at gøre no

Skrevet d. 10-8-2021 14:38:17 af Lone Lose - Psykoterapeut

Hvordan kan det føles at være psykisk overbelastet og hvorfor er det vigtig man reagere på det?

Når du er psykisk overbelastet, så har du enten været udsat for et stort pres fra en anden person igennem længere tid eller været udsat for en eller flere voldsomme episode i dit liv. Disse belastninger har sat spor i både dit sind og din krop, derfor kan det mærkes både psykisk og fysisk. Det giver dig en forringet livskvalitet men kan også gøre dig fysisk syg.

Vores overskud og evne til at koncentrere os bliver forringet fordi vores tanker kredser om det der belaster os og tager energi fra alt andet. Det gælder også vores overskud til samvær med andre. Både selve samværet og overskuddet til at være nærværende men også overskuddet til at rumme andre. Mennesker som vi tidligere nød at være sammen med trækker vi os fra ikke fordi vi ikke ønsker at være sammen med dem, men fordi vi ikke har overskuddet til det. De nære relationer som kæreste og børn bliver vi mere irriteret på og vores ord og handlinger er ikke så velovervejede som de var før. Vi bliver nervøse og kan fare sammen bare telefonen ringer og nye ting vil virke skræmmende at gå i gang med.

Det sætter sig også i kroppen og kan blandt andet vise sig ved hurtigt åndedræt hvor vi ikke trækker vejret helt ned i maven. Ubehag eller ondt i maven måske diarre eller hård mave. Hovedpine Stive og ømme muskler Hjertebanken.

Jeg kan gennem terapi hjælpe dig med at finde hoved og hale i hvad der er sket. Give dig værktøjer til bedre at kunne lægge dine oplevelser bag dig. Derudover vil jeg hjælpe dig med at få din selvfølelse og selvtillid tilbage.

Der kan være mange årsager til psykisk overbelastning. De mest almindelige er psykisk pres der har gjort dig mere psykisk sårbar, Psykisk vold og dårligt psykisk arbejdsmiljø men det kan sagtens være noget helt andet der ligger til grund.

Er ovennævnte noget du mærker er det vigtigt du finder ud af hvad der belaster dig hvad enten det er overbelastning der har gjord dig psykisk sårbar eller psykisk vold eller psykisk arbejdsmiljø eller noget helt fjerde og gør noget for at mindske belastningen.

Gennem terapi kan du få hjælp til dette. Vi ser både på hvad der har belastet og hvordan du ønsker dit liv skal være. Ud fra det vil du få hjælp til at bearbejde dine oplevelser og redskaberne til at skabe det liv du ønsker.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.