Hos hvem ligger skylden?

Skrevet d. 10-8-2018 20:53:55 af Malene Louise Aagaard - Metakognitiv terapeut, Stressterapeut, Stresscoach, Supervisor

Når vi køber ting og de hurtigt går i stykker eller ikke virker, som der er blevet reklameret for at de skal, så vil de fleste mene at det er et dårligt produkt og ikke deres egen skyld. Men når det kommer til kure og livsstilændringer, så dunker de fleste derimod sig selv i hovedet for, når det ikke virker eller er let at følge.

Men hvorfor?

Hvori ligger forskellen?

Hvorfor skældes der ikke ud på kuren eller livsstilsændringen, fremfor på en selv? – Er det din skyld, at fx pulver/juicekure ikke er udholdelige eller at det er besværligt, at skulle agere helt anderledes end du plejer? Ville du forvente at du kunne udføre et andet arbejde et andet sted, med samme intensitet uden at afvige fra planen eller ‘lave fejl’? Er det ikke en ekstremt høj forventning til dig selv?

– måske især når jeg fortæller dig at viden ikke fører direkte til handling. Det skal først omsættes.

Jo højere du sætter barren for, mængden af ting der skal ændres samt størrelsen på disse, jo større er chancen for at afvige og derved blive skuffet. Tager du derimod 1 ting ad gangen, uden at indføre forbud eller dunke dig selv i hovedet hvis du afviger, er der langt større chance for at kunne holde det – og fortsat at være motiveret.

Slankeindustrien er en af dem, som lever af din dårlige samvittighed og skyldfølelse, for ‘du skal jo bare’ gøre som de fortæller og så kommer resultaterne. Og når du så ikke får de resultater som lovet eller ønsket, så placeres skylden på dig. Og ikke dem, selvom de er ufuldstændige og kortsigtede.

 

Jeg vil i denne anledning anbefale dig at læse ‘tiny habits’ af BJ Fogg.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.