Skrevet d. 10-8-2018 20:53:33 af Malene Louise Aagaard - Metakognitiv terapeut, Stressterapeut, Stresscoach, Supervisor
Vaner er handling på autopilot, og det er der i sig selv intet galt i.
En del af de vaner vi har, er nogle vi har taget med os fra vores opvækst. Eksempelvis at børste tænder og tømme opvaskemaskinen. Men langt hen af vejen også vores madvaner.
Mange har fra de var helt små fået fortalt, at de skal spise deres grøntsager inden fredagsslik eller spise op. Og det lyder måske meget normalt, og uden at blæse 1 fjer op til 10 høns, så kan dette sagtens have indvirkning på den måde du spiser i dag, samt være noget du kan kæmpe med.
Ovenstående kan få grøntsager til at virke mindre interessante, fordi det netop blev noget man skulle. Ligesom støvsugning. Og omvendt bliver slik mere interessant af, at det ikke altid var tilladt samt i begrænsede mængder. Byttede man rundt på de to typer fødevarer, ville det være grøntsagerne som i højere grad blev efterspurgt end slikket.
Men tilbage til barndommens vaner.
Prøv at overvej og mærk efter, hvilke ting du gør helt automatisk, som du egentlig ikke ved, hvorfor du gør. Både med hensyn til mad, træning og andre ting i livet. I stedet for at være så meget oppe i hovedet, så prøv og mærk efter i kroppen. Hvad gør dig glad? Hvad trives du med? Og rigtig væsentligt; hvorfor gør du som du gør? Hvad tænker du ligger bag din adfærd?
Afslutningsvis vil jeg bare sige, at viden ikke direkte kan omsættes til handling. Og det er derfor det er så svært, at komme af med “dårlige” vaner.