Om at finde lidt mod

Forleden så jeg en film med min 12-årige søn. Ikke en fantastisk storfilm, men en sød familiefilm om store skift i livet og at turde kaste sig ud i noget nyt. En enkelt lille sætning blev hængende hos mig.

”Alt hvad det kræver, er 20 sekunders mod”

Mange af os holder os tilbage fra at vove noget i hverdagens sammenhænge. Vi holder os tilbage fra at sige en tanke højt, at kontakte en person, at gøre noget andet end vi plejer, at være bundærlige, at tage en chance.

Lysten til at gøre det, kan være der, men modet kan mangle.

Vi kan blive overvældede af bekymringer om hvad der ville ske. At det kunne blive pinligt. At vi ville blive afvist. At ingen ville være interesserede i at høre på os. At det kunne få uoverskuelige konsekvenser. Alle de bekymringer er oftest et levn fra fortiden, som vi bringer ind i nutiden. Så lever vi lidt mindre frit.

Når vi så af ovennævnte grunde ikke gør det, som noget i os kalder på, kan det omvendt blive til en selvfortælling om at vi ikke har mod til den slags, at vi alligevel ikke dur til noget, at det var dumt vi ikke fik sagt noget eller værre endnu, at det var dumt overhovedet at tro at det ville føre til noget. Så lever vi lidt mindre frit igen.

Hvad nu hvis det ikke behøvede at kræve flere års terapi, et kæmpe selvværd eller bekymringsfrihed? Hvad hvis nu vi kunne give os selv 20 sekunders mod, engang imellem? 20 sekunder hvor vi lever lidt mere frit.

Gad vide hvad det kunne føre til?!! Skal vi prøve? Bare én gang i denne uge?

KH Sasja