Kvinde og aldrig orgasme?

Skrevet d. 11-2-2019 11:37:12 af Vibeke Colstrup

Hvordan får du som kvinde et lækkert sexliv? Og hvad er egentlig et "lækkert sexliv"?
Er det at du har seksuel tilfredsstillelse i dit sexliv?
Er det at få en orgasme sammen med din partner?


I mange dameblade kan vi læse om hvordan vi kan få et godt og tilfredsstillende sexliv.
Der er mange gode råd til hvordan det kan komme til at ske.
Heldigvis er tidens tendens sådan at kvinder gerne må se porno, onanere og have flere partnere eller have sex med både kvinder og mænd. Der er ikke nogen bestemt opskrift på hvordan sexlivet bliver godt.
Når der ikke er noget bestemt du kan gøre, kan det være  svært at finde ud af hvordan det lækre sexliv er, som vi gerne vil have.


Aldrig orgasme?

Orgasmen giver den nydelse og fysiske tilfredsstillelse i kroppen som gøre at vi har lyst til at have sex.
Der sker både noget psykologisk og fysisk ved en orgasme. Kroppen udskiller hormoner i forbindelse med berøring og ved orgasme. Hormonerne virker afslappende og belønnende på vores krop og hjerne.
Psykologisk føler vi os forbundne med vores partner.

Og det er vel derfor at vi stræber efter at opleve følelsen af orgasme? Eller hvad?


Aldrig og hvad så?
Jeg møder kvinder i klinikken som aldrig har oplevet at få en orgasme.
De henvender sig fordi de gerne vil kunne få det og mest fordi de har læst om det eller hørt andre fortælle om hvordan det er. Nogle af kvinderne føler at de mangler noget i deres sexliv. De synes ikke det giver mening at have sex og derfor gider de reelt set ikke.
De har alligevel sex. De kan lide nærheden og berøringen. Men de synes ikke at de får noget ud af det.
De kan føle sig anderledes og tænker at der må være noget galt med dem?

Der er ikke noget galt med dig som kvinde hvis du ikke har oplevet at få orgasme.
Årsagen til at du ikke har fået en orgasme kan handle om mange forskellige faktorer.


Hvorfor og hvordan så?

Hvorfor kan det være at du ikke har oplevet at få en orgasme? Måske du er en af dem som er lige ved og næsten. Du mærker lige at der sker et eller andet, men det du mærker bevæger sig ikke videre til mere.
Det kan også være at du intet mærker!


Det starter med dig selv og din krop.
Mærk på din egen krop. Hele din krop. Ikke kun på dine kønsorganer, men hele din krop.
Giv dig tid til for eksempel at smøre hele din krop ind i body lotion når du har været i bad.
Gør det langsomt. Berør hele din krop og mærk efter hvordan det føles.
Vær nysgerrig på dig selv. Vær også nysgerrig på at berører dine kønsorganer. Se på dem.
Tag et spejl og kig efter hvordan du faktisk ser ud.
Vi kvinder kan af gode grunde ikke se vores kønsorganer, fordi de er gemt væk imellem vores ben.
Tag ejerskab over din krop & din seksualitet!

Vær nysgerrig og legende. Det kan danne grundlag for at du kan slippe dig selv sammen med din partner.
For at kunne få orgasme skal du kunne slippe dig selv, og give dig hen til din partner.

Derfor kræver det tryghed til din partner for at du skal kunne opleve at få orgasme.
Her kan det have betydning hvordan du har lært at lave tilknytning.
(læs om tilknytning på min blog her under Kærlighed - hvilken type er du?)

Det er også vigtigt at du ved hvad du kan lide ved berøring, hvordan berøring skal være på din krop.
Det er en hjælp for dig at finde ud af hvad der tænder dig og giver dig lyst.


;

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere