Skrevet d. 13-8-2019 12:48:18 af Mo Elisabeth Hansen - Psykoterapeut, Parterapeut, Terapeut, Mentor, Stressterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Psykoanalytiker
Hvornår bør man opsøge terapi i forhold til vredes-udfordringer?
Når man starter i terapi for sin vrede, vil den første læring
handle om at lære sin vrede at kende.
Hvor kommer netop din vrede fra, hvad er dine tidlige erfaringer
med vrede, er der tidspunkter du kan lide din vrede på og andre tidspunkter du
ikke kan styre den på?
Hvornår oplever du vreden som et problem? Hvornår har vreden været
noget, du kunne bruge?
Din opmærksomhed trænes i, at lægge mærke til, hvornår vreden er
en dækfølelse for andre følelser.
Den næste læring kan man kalde en aflæring og en ny læring.
Her skal vi arbejde med, at du aflærer de gamle velkendte
vredesstrategier og tillægger dig ny læring primært i form af bedre
selvregulering.
Selvregulering er den regulering, vi skal træne, hvor du får lært
at stoppe vreden, så den ikke eskalerer, men håndteres i tide.
Selvreguleringen eller vredeskontrollen betyder ikke, at du skal
undertrykke din vrede, men det betyder, at du vil lære at takle de
vanskeligheder og udfordringer, du møder, på en konstruktiv måde, hvor det er
dig, og ikke vreden, der kontrollerer situationen.
Sagt på en anden måde, vil du lære at udtrykke din vrede på en
sund måde.
Eksempler på arbejdspunkter i et vredesforløb:
A) øvelse i at nuancere situationer eller personer, man før har
oplevet udelukkende som angribende
B) samtale og bevidsthed vedr. uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse
med et vredesudbrud
C) konfliktnedtrapningsøvelser
D) indblik i - og senere hen træning i at ændre - den adfærd der
vedligeholder vredesspiralen
E) øvelser i problemløsningsadfærd som f.eks. at sætte grænser, gå
fra en situation i tide eller sige fra på en konstruktiv måde
Vrede en grundlæggende følelse
Vrede er en af menneskets grundlæggende følelser, hvorfor det er
naturligt at vi reagerer med denne følelse i vanskelige eller ubehagelige
situationer.
Vrede er menneskets biologiske og automatiske forsvarssystem.
Det er først, hvis vi ikke kan styre vores vrede, at følelsen og
udtrykket bliver uhensigtsmæssigt.
Ofte sker dette desværre, når vi er sammen med andre mennesker og
her kan vreden gå hen og blive et problem både for os selv og i vores sociale
relationer.
Angst og vrede er tæt forbundne følelser, da begge følelser
fungerer som vejledere for os i samme situation, nemlig når vi oplever at vi
bliver truede.
Kæmp eller flygt-strategierne tager over, fornuften går i
baggrunden. Enten overvældes vi af angst (følelsen af at ville væk, forsvinde,
miste kontrollen) eller også overvældes vi af vrede (går i kamp mod det, vi
oplever, der truer os).
Når vi oplever usikkerhed, kan det altså forstærke vrede og
aggression.
Vrede kan også være en dækfølelse for andre følelser, hvis man
oplever forladthed, skuffelse, sårbarhed, misforståelse eller lignende. Hvis
vrede er den følelse man altid reagerer ud fra, skal man overveje om vreden
uhensigtsmæssigt har fået for meget fylde og kontrol i ens liv.
Vredens forskellige udtryk
Vrede er en følelse, der er meget energi i, og derfor kan vrede
også virke voldsomt, når den kommer til sit fulde udtryk.
Vredesudtrykket kan gå fra småirritation til rødglødende raseri. I
det øjeblik hvor vreden opfylder en, forsvinder alt andet end denne følelse,
man mærker hjertebanken, øget puls og adrenalin.
Nogle mennesker udtrykker vrede ved at råbe, smadre noget eller
agere voldeligt overfor andre.
Andre bliver mere indadvendt vrede – vender vreden mod dem selv -
hvilket kan komme til udtryk med selvdestruktive handlinger som cutting,
overspisning eller anden negativ handling eller tale til og om sig selv.
En tredje måde at takle vreden på kan være, at prøve at holde den
inde i stedet for at udtrykke den.
Her kan vreden komme skjult frem i form af angstanfald eller
misbrug, for uanset hvad så bliver vreden i kroppen og ligesom en overfyldt
ballon, vil den prøve at finde en ventil, der kan lukke den ud.
Det siger sig selv at hverken overdreven eller undertrykt vrede
vil komme til udtryk på en hensynsfuld eller konstruktiv måde.
Sund vrede, som man f.eks. oplever, hvis man skal bede nogen om at
stoppe med at overskride ens grænser, kan være fuld af god, konstruktiv energi,
der frisætter og udtrykker.
Mo Elisabeth Hansen
Psykoterapeut, Parterapeut, Terapeut, Mentor, Stressterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Psykoanalytiker
Vis min profil