Skrevet d. 4-6-2015 21:36:55 af Rikke Hvelplund - Psykoterapeut MPF
Tab er en svær størrelse. Og oplevelsen af tab er helt enkelt en individuel proces, hvor alt gælder, hvor alt er virkeligt og hvor alt skal stå til troende.
Følelser er ikke farlige. Men de har tyngde,kan gøre vanvittig ondt og kalde på alt hvad man har af kraft i sig. Oplevelse af sorg er smertefuldt, men Undgåelse af følelser skaber lidelse.
En sorgeproces har sin plads og funktion. Den skal både sætte fri og bekræfte os i kærligheden til den eller det vi oplever at miste. Og den skal sætte os i stand til at vælge livet til, vælge tættere relationer og vælge nye og anderledes veje, på nye vilkår.
Vores følelser er vores mest nøjagtige GPS. Motivation, resiliens, trivsel og evnen til at elske sig selv og andre gror herfra. Hvis vi vender ryggen til vores indre liv, styres vores handlinger, valg og drift af angst og facade. Og så ender vi i hegnet, det har vi nok alle sammen prøvet.
Mærk, mærk, mærk og vid, at følelserne (også de barske) vil noget du ikke kan undvære.
kærlig hilsen Rikke