Skrevet d. 19-2-2020 11:32:32 af Birgitte Andersen - Psykoterapeut MPF
At søge hjælp med følelsesmæssige problemer kan være skræmmende.
Forandring er svært, også selv om det er til det bedre. Ved at tage det første skridt i dag, giver du dig selv en gave; tid , opmærksomhed og komplet positivt fokus på dig og din univers. Her kan du få en ide om hvad du kan forvente, når du kontakter eller møder din terapeut for første gang:
Hvis du ringer, så kan du næsten regne med at du kommer til at lægge en besked på telefonsvareren, eftersom terapeuten ofte er optaget når du ringer.
Det kan måske være rart, fordi det jo kan være lidt skræmende at have ‘full on’ telefon kontakt men det samme. Du kan tænke over om du gerne vil have dem til at ringe tilbage, og hvornår det vil passe dig. Når I mødes:
Du bliver spurgt ind til hvad det er, der har bragt dig til terapi – hvad det er, der ‘gnaver’.
Det svarer lidt til at gå til tandlægen eller fysioterapeut – når behandler ved, hvad det er der ‘gør ondt’, er det nemmere for hende / ham at vide hvad, der kan hjælpe.
Nogle terapeuter tager notater mens I taler sammen, andre gør ikke – det er meget individuelt. Hvis din terapeut tager notater, skal du altid være velkommen til at læse dem igennem hvis du bliver nysgerrig.
Når I har talt og tiden er ovre, betaler du og I kan evt aftale en ny tid.
Husk at du ikke på nogen måde er forpligtet til at lave endnu en aftale. Det skal være godt for dig, så vær sikker på at du er tryg ved din terapeut og at du kan lide ham/ hende godt nok til at du mener at I kan arbejde sammen.
Sidst, men ikke mindst: Husk at det behøver ikke så skræmmende som du måske tror – terapeuter er også mennesker :-) og de er der kun for at hjælpe.
Brigitte Escobar Andersen Copenhagentherapy