Skrevet d. 1-3-2021 20:36:11 af Sarah Scekic - Psykoterapeut, Gestaltterapeut, Parterapeut
Det er okay ikke at være okay! Jeg har igennem mange år, kæmpet med at opretholde en facade for andres og ikke mindst for min egen skyld. Jeg prøvede at være det, som jeg troede andre gerne ville have, og jeg prøvede at beskytte mig selv for afvisning. Det gjorde også at jeg ikke satte grænser. Jeg lod folk træde på mig, og jeg sagde aldrig rigtigt fra. For mig var det SVAGT at være sårbar. Jeg ville ikke ses som svag, så derfor gik jeg rundt med en masse ked af det hed og vrede, og mit svar når folk spurgte hvordan jeg havde det, var altid ”jeg har det fint” eller ”jeg har det godt nok”. Jeg spillede altid gladere end jeg var, for jeg ville gerne ses som hende den "positive". I dag kan jeg heldigvis grine kærligt af mig selv når jeg tænker tilbage på det. Og på samme tid er jeg så ovenud taknemmelig for at jeg ikke har det sådan mere. For det var godt nok svært, hårdt og trist at være i !! Noget af det jeg lærte gennem den terapi jeg var i, var at nogle gange er det bare ikke det "positive" mindset der er brug for. Nogle gange er der behov for at accepterer nedtryktheden, for netop at kunne blive positiv og blive glad igen. Det med altid at prøve at være glad og vende det negative til noget positivt, det er en super god egenskab, det kan bare ikke stå alene! Når det står alene, så ignorere vi vores følelser. Og når vi ignorerer vores følelser, så vi skubber ked af det heden, eller modløsheden eller hvad det nu måtte være, væk. Når vi skubber vores følelser væk, så gør vi os selv forkerte og mindre værd! Vi giver det også plads til at vokse sig større inden i os. Det ligger og ulmer, og bliver egentlig kun værre og værre hvis ikke vi får kigget på det. Der er nemlig en grund til alting. Alle de følelser vi mærker, de er der af en årsag. Og hvis vi vælger at ignorerer dem, så får vi det kun værre med tiden. Jeg lærte gennem terapien at sætte grænser, elske mig selv mere og ikke mindst mærke efter og give plads til ALLE de følelser jeg havde. Det er vigtigt at lærer at mærke sig selv og sine følelser, give dem plads til at være der, accepterer dem og til sidst HANDLE på dem! Men selvfølgelig var alt ikke kun en dans på roser efter det. For jeg blev også mødt af modstand. Modstand fra folk der stadig var i de samme destruktive mønstre som jeg var i. De var ikke vant til at se mig sådan, så til at gå fra at være stille, tilbageholden og bare tage imod hvad som helst, til at være stærk, stå ved mig selv og sætte mig selv først – så var jeg jo EGOISTISK! Jeg hørte også de ord fra rigtig mange venner, når jeg prøvede at hjælpe dem ud af det samme og fortælle dem om at gøre sig selv vigtig ”jamen er det ikke egoistisk?”. Mit svar var ”Jo det er det, og hvad så?”.. Rigtig mange mennesker, forbinder ordet 'egoisme' med noget dårligt, det er blevet et negativt ladet ord. Men egoisme er faktisk slet ikke en dårlig ting! Egoisme er ikke at træde andre over tæerne, være ligeglad med andres følelser og kun tænke på sig selv, som mange forbinder det med. Nej egoisme er selvkærlighed, være intuitiv i egne følelser og styrken til at stå ved sig selv. Selvfølgelig kan man være det for meget, og der går det hen i at være en negativ adfærd. Men så længe det handler om at gøre det der er bedst for ens eget helbred, mærke efter på sin intuition og følge den, elske sig selv og stå ved sig selv, så er egoisme en fantastisk ting! Husk det! Husk det er okay at være egositisk og det er okay at mærke dine følelser, ligemeget om du er sur, ked af det, bange, nervøs, vred osv. Og husk ikke mindst på at det er LIGESÅ okay at være glad!