Skrevet d. 24-8-2020 09:33:41 af Sasja Iza Christensen - Psykoterapeut, Kropspsykoterapeut, Traumeterapeut, Familieterapeut/-rådgiver
En ny sæson hvor alt kan lykkes
Eller gå galt
Eller bare semi-lykkes
Og det er det værste
Semi-lykken får dig til at længes ud og drømme dig væk
Semi-succesen holder dig fast i dit mindreværd
Semi-tilfredsheden med hverdagen maler alting kommune-farvet
Semi-kolon; skal du stoppe eller blive ved?
Måske et fortidslevn har sat sig på din skulder
Hvisker i dit øre, skubber dig i ryggen
’Hvad er det egentlig du vil med mit liv?
Skulle du ikke tage at blive til noget, sådan rigtigt?
Du spilder jo din tid med det dér!’
Hvem er det der skubber?
Hvem er det der kalder?
Det der skal til, er lidt navlepilleri
Krydsforhør dit indre persongalleri
Er det din far der skubber når du presser dig selv
Prøver at gøre ham stolt, vinde hans kærlighed?
Er det din mor, der gjorde dine behov til skamme
Nu længes du altid, men ender med det samme?
Er det din skolelærers opgivende blik
Der skaber din uendelige selvkritik?
Er det samfundets stemme, der taler i dit øre
Succes måles i kroner, likes og fyldningsdøre?
Så omfavn far, mor, samfundet og din lærer
Stop blomster i deres semi-geværer
Sig at de kan slappe af, for du har det jo godt
Dit liv er ingen Askepot
Omfavn din semi-lykke og gør den komplet
Dans med den i din stues ballet
Lad storheden findes i det små og det nære
Træk vejret og begynd at være
af Psykoterapeut Sasja Iza Christensen
Og det er selvfølgelig ikke så let! Lad os se på hvor utilfredsheden stammer fra, i dit liv. Kontakt mig her på GoMentor og kom et skridt nærmere til dit gode liv.