Metakognitiv terapi – en ny terapeutisk retning

af Charlotta Holm

Sidst opdateret 20-8-2020

Reviewer Unknown User

Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny kognitiv terapi til behandling af forskellige former for psykisk mistrivsel, såsom stress, forskellige former for angst og depression. Metoden er udviklet af psykolog og professor Adrian Wells fra Manchester Universitet i England, og bygger på forskning om, hvorfor nogle mennesker udvikler psykiske lidelser og andre ikke. Resultatet af denne forskning viser, at det ikke er hvad vi tænker og føler som afgør hvorvidt vi udvikler en psykisk lidelse eller ej, men hvordan vi forholder os til dette.

Problemet er altså ikke at have negative tanker, det har alle mennesker. Problemet handler i virkeligheden om, hvordan vi responderer på negative tanker og ubehagelige følelser.

 

frustreret og bekymret mand overvejer sin situationHvorfor udvikler man psykisk mistrivsel i henhold til den metakognitive teori?

Hvis man for eksempel får tanken ”Jeg er bare en total fiasko…” er tanken i sig selv ikke ensbetydende med, at man udvikler nogen form for lidelse eller lavt selvværd. Problemet er, hvordan man forholder sig til denne tanke. Hvis man;

  • begynder at gruble meget over tanken, igen og igen, måske i et forsøg på at finde et svar eller forsøg på at bearbejde tanken, eller 
  • man begynder at bekymre sig over det man tænker, og den ene bekymring tager den anden så der til sidst er vokset en hel kæde af bekymringer frem, måske i et forsøg at forberede sig på et potentielt problem, og
  • man er overbevist om, at man ikke kan styre sine bekymringer eller grublerier, og dermed kommer til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på at gruble eller bekymre sig,

så er det man kan udvikle en række forskellige psykiske lidelser. Jo mere tid man bruger på at gruble og bekymre sig, desto større bliver risikoen for at udvikle en psykisk lidelse.


I den metakognitive teori, kalder man dette fænomen for det kognitive opmærksomhedssyndrom, CAS (Cognitive Attentional Syndrom). CAS består således af;

  • fastlåste og tidskrævende bekymringer og grublerier
  • overdreven opmærksomhed på trusler og mulige farer
  • uhensigtsmæssig adfærd i forsøg på at undgå følelsesmæssigt ubehag

CAS forværrer alle symptomer og vil til sidst kunne føre til psykisk lidelse.


Hvordan behandler man psykiske lidelser i henhold til den metakognitive metode?

En metakognitiv terapeut vil kort sagt arbejde på at fjerne CAS. Man vil fokusere på at genvinde kontrollen over hvad det er man bruger sin opmærksomhed på, sådan at man selv lærer at styre og reducere den tid man bruger på at gruble og bekymre sig. Ved at reducere den tid man bruger på cirkulær og destruktiv tænkning, vil man øge mulighederne for at kunne tænke konstruktivt og problemløsende. Man vil også se på uhensigtsmæssig adfærd som bliver brugt til at undgå psykisk ubehag, men som i praktikken har modsat effekt. Det kan til eksempel handle om at undgå andre mennesker i et forsøg på at dulme en depression eller social angst. Det kan også handle om at bruge for meget tid i sin seng, i et forsøg at minimere ubehaget ved at være deprimeret.


Metakognitiv terapi er en oplevelses- og redskabsbaseret metode. Det betyder, at man i sessionerne vil lave en del øvelser, så man lærer at bruge redskaberne. Man arbejder fremadrettet og fokuserer på forholdet til destruktiv tænkning. Målet med metakognitiv terapi er at opnå det man kalder for psykologisk fleksibilitet, det vil sige evnen til at selv kunne styre sine tankeprocesser og dermed hvor meget uhjælpsomme tanker og følelser skal fylde.


Eftersom Metakognitiv terapi retter sig mod selve tanke håndteringen – uanset hvilken type tanke det er tale om – er metoden det man kalder for trans diagnostisk. Det betyder, at den kan bruges på en lang række forskellige problematikker, såsom;

  • Stress
  • Generaliseret angst
  • Præstations- og Eksamensangst
  • Social angst/Social Fobi
  • OCD
  • PTSD
  • Depression
  • Spiseforstyrrelser
  • Selvskade

Metakognitiv terapi kan også siges at være en skånsom terapiform. Det er ikke nødvendigt at rive op i gamle sår for at få det bedre. Vi analyserer ikke hændelser i fortiden eller bearbejder smertefulde minder. Det vi fokuserer på er hvordan du forholder dig til de tanker og indre oplevelser som dukker op, og stiller sig i vejen for at du skal få det bedre, genfinde din energi og holde fokus på det som i virkeligheden fører dig fremad. Du bliver trænet i at genkende dine tankeprocesser og gøre brug af de redskaber vi øver os i. Du vil også opleve at få opgaver du skal øve dig i derhjemme. Dette er en vigtig del af behandlingen, eftersom metoden langt hen ad vejen handler om at træne sin hjerne til at bruge nogle nye kognitive processer. Hjernen fungerer på den måde som en muskel. Jo mere vi øver os i noget – desto bedre bliver vi. Det gælder også for metoderne i metakognitiv terapi.


Skrevet af Charlotta Holm Psykoterapeut MPF, Coach, Stresscoach

Reference: Wells, A. (2009) ’Metacognitive therapy for anxiety and depression’ New York: The Guilford Press 

Få hjælp

Karen Hastrup Jannie  Bøgedal Anna  Sihm Jette Krøigaard
Brug søgning via postnummer

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.