Fordi både børn, unge og voksne påvirkes af de systemer, de indgår i. Og ofte er terapi mere effektivt, når vi tager hele systemet – altså familien – med.
Familieterapi er for at hjælpe en familie med at løse de udfordringer både barn eller teenager og forældrene står med.
Mange oplever pludselig at stå i en situation, hvor alle i familien bliver påvirket negativt af for eksempel barnets reaktionsmønster - og intet af det, forældrene gør, ser ud til at virke.
Her kan familieterapi, hvor fokus ikke kun er på barnet eller den unge, være en god hjælp. I stedet for at fokusere på barnet, ser vi på alle de systemer, barnet færdes i som et samlet hele. Når problemet gribes rigtigt an, er det min erfaring, at selv små justeringer kan gøre en stor forskel.
De fleste familier, der kommer hos mig, ønsker, at familien skal være der, hvor man lader op og får det bedste frem i hinanden. Det er et ærligt og smukt ønske. Men ofte ser virkeligheden bare ikke sådan ud. Men med familieterapi kan man komme en del nærmere.
Jeg hører meget ofte familier berette om, at der ingen problemer er, når de er ude at rejse. Så sørger alle for, at der er en god energi, søskende hygger sig sammen, og alle byder ind til fællesskabet. Men lige så snart familie træder ind over dørtrinnet derhjemme, begynder børn og forældre at skændes.
Feriesituationen er et meget godt bevis på, at en familie er et system, hvor alle dele påvirker hinanden. Når familien holder ferie, er der ro på mor og far. De bliver mere nærværende, og det kan børnene mærke. De får lyst til at bidrage til, at det bliver en gode ferie, og så starter en positiv spiral. Modsat – når hverdagen kalder, og mor og far gearer op til arbejde og struktur igen, så starter den negative spiral af oversete følelser, manglende nærvær og stress.
A: Familieterapi er en terapiform, der fokuserer på familien som et system, der påvirker individet. Terapeuten forsøger ikke at finde årsager, men hjælper i stedet familien med at forstå relationer i “familiesystemet”. Familieterapi anvender ofte systemisk opstilling til at kortlægge relationerne.
Q: Hvorfor familieterapi?
A: Terapiformen har siden vist sig at være en yderst effektiv og skånsom metode til at genetablere harmoniske familiedynamikker.
En af de metoder, jeg anvender, er systemisk opstilling. Det er en meget mild og virkningsfuld behandlingsmetode til fx angst og stress – men også til familieterapi. Metoden er netop vokset ud af familieopstilling, som blev udviklet i 1980’erne i Tyskland af Bert Hellinger. Han opdagede, at psykiske problemer ofte går igen gennem relationer i de samme familier på grund af uhensigtsmæssige dynamikker, som ubevidst påvirker vores tanker, handlinger og følelser.
Derfor handler systemisk opstilling og familieopstilling om at flytte problematikken ud fra individet og i stedet se på relationer og dynamikker.
Ofte oplever jeg, at netop denne tilgang giver et barn eller et ungt menneske en helt ny ramme at forstå deres problemer i. Barnet får en oplevelse af, at ” det er ikke mig, der er problemet”, men at der derimod er nogle ubalancer i de systemer, de færdes i. Når de dertil også hører mor og far fortælle, hvordan de oplever situationen, giver det et helt nyt perspektiv på deres udfordringer – og den anden vej omkring.
Ved familieterapi får forældrene også altid nye indsigter, og en større forståelse af, hvorfor barnet reagerer, som det gør. Som familieterapeut ser jeg, at det skaber en meget stor værdi for både barn og forælder at være fælles om det, der at svært, men også rørende og stærkt at høre hinanden tale frit og få nye indsigter sammen. Derudover er det også en stærk og bekræftende oplevelse for forældrene at være vidner til, at barnet genopdager sine ressourcer og får et stærkere selvværd.
Q: Hvem går i familieterapi?
A: Alle familier kan have brug for hjælp fra en 3. part i ny og næ. Ofte er der tale om familier, der oplever mistrivsel, angst eller depression hos et barn i familien. Der kan også være tale om familier, der oplever for mange konflikter i hverdagen.
Stort set alle familier har eller har haft udfordringer, hvor familieterapi eller rådgivning ville være den bedste løsning. Men vi har en tendens til at feje familieproblemer ind under gulvtæppet. Udfordringen er bare, at jo længere tid, man venter, jo større vokser problemerne.
Q: Hvad kan familieterapi hjælpe med?
A: Familieterapi kan hjælpe med at genskabe den gensidige tillid og respekt i familien. Det kan også være en effektiv metode til at håndtere konflikter mellem søskende i sammenbragte familier, eller uenigheder om opdragelse mellem mor og far.
Mange børn og unge har ikke kun én, men to familier at forholde sig til. For skolen og kammeraterne fylder næsten lige så meget som familien i mange børns liv. Derfor er det vigtigt, at familieterapeuten kigger ind i alle systemerne for at finde årsag og løsning på de udfordringer, der måtte være. Derfor er det også vigtigt, at én eller begge forældre er med i forløbet, således at de formår at kigge indad og med kærlige øjne ser på dem selv, især i de situationer, der går i hårdknude.
Alle forældre har et ønske om, at deres børn trives, bruger deres evner, passer deres skole, har gode kammerater. Og generelt bare er empatiske og omsorgsfulde mennesker. Men ALT dette kan være svært for børnene at leve op til. Og der kan være mange årsager til at børn ikke trives.
Jeg oplever ofte, at dårlige oplevelser i skolen er svære for barnet at slippe. De finder en måde “ at overleve” på, så de er fri for at mærke det, som er den egentlige årsag til, at de har det svært. Overlevelsesstrategier kan være fint. Men ikke hvis det foregår over en længere periode, og slet ikke, hvis barnets måde ”at overleve på” får en karakter, som er er langt fra den, de inderst inde er.
Overlevelsesstrategier kan f.eks. være at være meget ”hård”, hvor barnet signalerer, at ”ingen skal få mig ned med nakken”. Det kan også være, at barnet har haft en oplevelse af at være blevet udelukket fra fællesskabet, og bruger alle sine ressourcer i skolen på ”at være som de andre”. Udadtil lader de som om, at ”alt er fint”. Men inderst inde er de rædselsslagne for at blive udelukket for fællesskabet endnu engang. Er du særligt sårbar, kan disse overlevelsesstrategier udvikle sig til et meget lavt selvværd, angstlignende symptomer, eller noget helt tredje.
Min erfaring er, at når barnet i en længere periode har benyttet sig af forskellige uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier, er det afgørende for barnet at få coaching af en person både forældre og barnet har tillid til, netop for at få de nødvendige redskaber til at barnet ser og mærker sine ressourcer, får genoprettet sit selvværd, og få guiding ind i at takle vanskelige situationer i hverdagen.
Barnet kan også have svært ved at fortælle hjemme, hvorfor de har det svært. De er ofte drænet, når de kommer hjem, fordi de har brugt så meget energi på ”at overleve” i stedet for at være dem selv. Derfor ender samtalerne med mor og far tit i konflikter eller at barnet bare ”Lukker ned”.
Min erfaring er dermed også, at når én eller begge forældre kommer med til den første familiesession, har barnet stor modstand på at skulle sidde overfor en fremmed familieterapeut og tale om det, der er svært. Men ret hurtigt via de rigtige teknikker viser barnet sin sårbarhed og mærker en glæde og en lettelse over, at mor eller far også har modet til at gå med i familieterapi.
Det er individuelt, hvor lang tid et forløb varer. Man skal i hvert fald regne med 3-6 gange. Det er ikke altid begge forældre kan være med til alle sessioner. Ofte kan enkelte familiemedlemmer også have brug for en individuel session. Personligt sammensætter jeg altid forløbet, så det matcher den enkelte familie.
Skrevet af Julie Kyhn Coach, Familieterapeut/-rådgiver, Mindfulness instruktør, Børn og unge coach