Skrevet d. 25-1-2016 09:58:49 af Kammille Essther - Psykoterapeut
Aldrig før har vi været så bange for at blive syge som vi er i dag. Og aldrig før har medicinindtaget været så højt som det er i dag. Stress hører vi om i medierne dagligt. Derudover er over en halv million danskere på lykkepiller dagligt - så hvad handler det her egentligt om? Set med mine øjne er vi hjernevaskede til at tro at helbredelse skal ske udenfor os selv. Vi har mistet tilliden til at kroppen kan selv og det vi mærker er rigtigt. Sygdom er jo ikke noget vi rammes af - det er ikke noget vi tildeles os tilfældigt. Sygdom er noget vi udvikler henover tid.
Så hvad skal der egentligt til? Hvad kan vi gøre? Langt hen ad vejen handler det om at turde mærke os selv og stole på os selv så meget at vi kan mærke hvad det her handler om. Vi er nødt til at kigge på hvordan vores liv er og hvis vi ikke forbinder vores symptomer og sygdomme med den måde vi lever vores liv på og alt andet der foregår i vores liv, så afskærer vi os 100% fra at komme vores egen helbredelse til livs.
Vi kan sagtens spise en pille, hvis vi vil. Det blander jeg mig ikke synderligt i. Det vi gør når vi indtager det er dog, at vi på en eller anden måde får kroppen til at “holde kæft”. Så det kan ligne en helbredelse, men det er det langt fra, for vi har ikke fat om roden. Det svarer til at vaske sin kælder med klorin hvis vi opdager at den er fyldt med skimmelsvamp og så håbe at det ikke kommer tilbage, men det gør det jo, for vi har ikke fat om roden. Hvis vi skal have fat om roden skal vi hele vejen rundt, vi skal have fat i vores følelser hvor det hele hænger sammen. Vores følelser er energi og påvirker hver en celle i vores krop. Så hvis vi har gamle følelser, traumer eller lignende er der noget vi ikke har taget os af. Det vi ikke tager os af vil vise sig i en fysisk form.
Så vi kan jo kigge på hvordan vores liv ser ud. Følelses det drænende eller nærende? Hvordan er vores relationer og arbejde? Hvordan er vores tanker om os selv og andre? Og hvordan er vores tanker omkring vores liv generelt? Er der noget gammelt vi bærer rundt på eller noget vi frygter? Vi skal hele vejen ind i os selv, hvilket er svært for mange. Vi er nemlig en generation der ikke har lært at gøre det. Så det er noget vi skal lære. Mit bedste råd i forhold til det her er at mærke efter. Hvis vi ikke kan det, skal vi række ud. Der er ingen mennesker der er skabt til at klare det alene. Så hvis vi gerne vil komme os selv helt til livs, er vi nødt til at mærke os selv og bede om hjælp.
Så næste gang vi hører en læge sige “Det her medicin kan få dine symptomer til at forsvinde” kan vi passende spørge: hvorhen?