Er vi selv skyld i vores sygdomme og symptomer?

Skrevet d. 28-3-2016 11:30:06 af Kammille Essther - Psykoterapeut

Ganske ofte får jeg dette vidunderlige spørgsmål "Jamen Charlotte, synes du så vi selv at skyld i vores sygdomme og symptomer?". Der til kunne det korte og lidt provokerende svar være "Ja", men i virkeligheden er det ikke sådan jeg ser på det. Jeg opererer ikke med begrebet skyld, der har lidt klang af at vi er ofre der ikke er herre over det der sker - for det mener jeg bestemt vi er. Vi skal tage ansvar for det vi mærker. Så man kan sige det er jo vores ansvar at vi har disse symptomer og disse sygdomme. Hvis skulle det ellers være? Det sker jo inde i vores kroppe for pokker.

Uanset hvad har vi denne tendens til at vi skal knokle os til denne sundhed. Vi knokler os til at få det godt. Vi knokler os til at spise det rigtige, løbe en tur og gøre alle de rigtige ting. Problemet er at nedenunder denne tendens til at gøre det rigtige, er der ofte en frygt for at blive syg. Så hvis det er dét der er det styrende er det ofte det der kommer til at ske fordi det ubevidste sind styrer langt mere end det bevidste sind gør.

Så i min verden kan alt heles. Alt kan forsvinde over en nat hvis vi er klar. Det kræver dog at vi er klar til at se på vores liv og se på hele vores historie. At blive set på vores historie kan være ganske helende, især når andre mennesker ser hvad vi har været igennem. Vi bliver proppet med informationer fra samfundet om hvad der er godt og hvad der er skidt og hvordan vi skal leve vores liv. Mange af disse overbevisninger er fra vi var bitte små, som vi har taget med os hele livet men som måske ikke er så hensigtsmæssige for os mere. Det kræver en stor udrensning og et stort slip for at blive fri af disse ting og disse sygdomme og symptomer som vi bærer rundt på, der gør at vi føler os begrænsede, hvilket mest er fordi vi begrænser os selv.

Uanset hvad mener jeg at vi bør tage 100% ansvar for den måde vi lever vores liv på. Vi skal tage ansvar for det vi mærker. Vi skal tage ansvar for det budskab vores krop bærer på, den har faktisk en vigtig information når det er den støjer på denne måde. Den bærer rundt på noget som den gerne vil fortælle os. Det kan godt være at får det til at ligne det ikke er noget eller vi lukker ned for det eller bagatellisere det. Men der ér altså noget vores krop med fandens vold og magt prøver at få forklaret os. Så uanset hvad arbejder vores krop i ligheder, så hvis vores fordøjelse ikke fungerer, så er det fordi vi har nogle følelser vi ikke får fordøjet. Og hvis vi har migræne er der nogle følelser vi med logikken prøver at trumfet igennem, men som bare ikke lykkedes. Så vi skal sadle om i vores liv, hvis vi har disse sygdomme og symptomer. Det er sådan set mit aller bedste råd, at få en udenfra der kan spotte vores blindepunkter. Man kan ikke gøre det selv. Så næste gang du mærker om du er det rette sted, så kan jeg kun sige at du ikke er i tvivl. Jeg tror bare du prøver at tilpasse dig til det du føler du skal. Men der er altså intet, som i intet, vi skal gøre. Hvis vi vil have det godt, skal vi lytte til vores kroppe, for den bærer på et utroligt vigtigt budskab til os.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.