Skrevet d. 17-11-2016 13:51:48 af Emilie Assentoft - Psykolog
Sammenligningsprocessen kan, i mange tilfælde være rigtig fornuftig, fordi den kan være med til at skubbe os til at nå de mål, vi ønsker. Fx kan det at se den store bagedyst på DR 1, der er dygtig til at lave kager, gøre, at jeg tænker, at dér vil jeg også gerne hen en dag. Det kan få mig til at sætte delmål til, hvordan jeg skal blive rigtig god til at lave flotte kager. Det kunne fx være, at jeg ville låne en bog på biblioteket eller jeg kunne tilmelde mig et kursus i bagning. Ved dette eksempel, satte min sammenligningsproces i gang i en konstruktiv problemløsning.
Dog oplever jeg selv og hører fra mange i min hverdag, at sammenligningen kan være med til at forstærke følelsen af at være trist og ikke at føle sig tilstrækkelig. Den kan også bestå i, at man sammenligner sig med andre for selv at få det bedre, hvilket også er med til at vedligeholde den lave selvværdsfølelse. Begge disse sammenligningsprocesser er ikke særlige hensigtsmæssige, og leder ofte til en forstærkning af lav selvværdsfølelse og depressive følelser, som tristhed, vrede/irritation, skuffelse og skyld.
Det kan fx være, at man siger til sig selv, at grunden til at jeg er trist lige nu er fordi:
– Jeg ikke har en kæreste som Mona
– Jeg ikke har børn som Karl
– Jeg ikke har et lige så godt job som min kæreste
– Jeg ikke har lige så mange venner som min bror
– Jeg ikke er lige så flot som hende i baren
– Jeg burde være kommet lige så langt i mit liv som Sylvia.
Prøv næste gang at mærke om tristheden forbliver ved samme styrke eller forstærkes/forlænges, når du begynder at sammenligne dig med andre. Hvis du finder ud af, at sammenligningsprocessen faktisk gør de negative følelser værre, så prøv at sige til dig selv:
‘Jeg kan ikke vide, om jeg ikke ville være trist, hvis jeg fx havde en mand eller barn lige nu’.
‘Jeg kan starte ved mig selv, og begynde at acceptere mine negative følelser uden at forsøge at evaluere på dem og sammenligne mig med andre’.
‘Alle mennesker har negative følelser – uafhængig af deres situation’.
‘At sammenligne sig selv med andre, er ligesom at sammenligne en pære med en banan. Det er umuligt’.
‘Sammenligningen har ikke øje for alle de ting, jeg har opnået i mit liv, og de ting, jeg faktisk er glad for ved mit liv og mig selv.
Jeg skal skrive dette, og det er: Vær tålmodig med processen og hvis du kommer til at sammenligne dig med andre, så bare forsøg igen. Udvikling indebærer forhindringer på vejen – den er ikke lineær.
Masser af varme og hilsener
Psykolog Emilie Assentoft
Emilie Assentoft
Psykolog
Hos FRIHED i SIND kommer du tættere på dét, som betyder noget for dig - samt en empatisk og ikke-dømmende psykolog, der har 10 års erfaring med samtaleterapi
Vis min profil