Skrevet d. 15-10-2017 15:24:01 af Emilie Assentoft - Psykolog
Når vi oplever en stress-reaktion kan det skyldes, at vi har presset os selv for meget, enten mentalt, kørt derudaf, eller stået i en situation, som har sat det i gang. Når vi rammes af en stress-reaktion, er vores instinktive reaktion, at det skal væk. Det er i og for sig okay, hvis vi tænker konstruktivt.
Men ofte vil det hurtigt føre til hård kritik både af os selv og andre. Jeg burde ikke være stresset. Det er min skyld. Det er andres skyld. Jeg er ikke god nok. Ingen er gode nok. Dette vil ofte føre til handlinger, der vedligeholder ideen om, at andre og én selv ikke er gode nok. Dette kan føre til, at man trækker sig helt tilbage og undlader at dele, at man har det svært med nogen. Eller at man kører videre med pligter, og bliver ved indtil man brænder helt ud.
Den gode nyhed er, at du KAN bryde med mønsteret. Det føles ikke umiddelbart godt, for man bryder jo ofte med noget, som ’føles trygt’ for én. Det er blevet trygt at kritisere sig selv og straffe sig selv, når man ikke føler sig god nok.
Det kan hjælpe at spørge sig selv: Hvorfor er det vigtigt for mig at bryde med mønsteret? Hvad kunne jeg godt håbe på med det? Hvilke drømme forhindrer mønsteret mig i at opnå? Og husk så på, at du er den eneste, der kan tage valget. Ingen andre. Andre kan hjælpe dig. Men i sidste ende, er det dig, der kan tage ansvaret for dit liv, og hvordan det skal være.
I nedenstående vil jeg komme med 10 forslag til, hvordan du kan gøre dette
- Søg støtte og sig det højt, at du har det svært. Ring til en bekendt, ven eller rådgiver-linje, fx sind. Eller skriv det ned. Det kan gøre os bevidste om vores mønster, give os en følelse af, at vi ikke er alene og bringe lys over, hvad vi har brug for. Men lad være med at forvente, at de kan tage det fra dig. Den eneste, som virkelig kan vide, hvad du har brug for, er dig selv.
- Giv slip på bekymringer, skyld og dårlig samvittighed. Afsæt tid (15 min) til bekymringer én gang om dagen. Du må godt sige fra og til. Men se om du kan lægge skyld fra dig. Det er ikke din eller andres skyld, at du er stresset. Undgå at bebrejde dig selv eller andre. Sig i stedet til dig selv og andre, hvad du har brug for. Du må godt! På den måde tager du ansvar for din situation og undgår at sætte dig selv i offer/hjælpeløsheds-rollen.
- Fyr perfektionismen: Sæt forventningerne ned til dig selv og andre. Ingen er perfekte. Giv slip på sammenligninger. Acceptér, at du er stresset. Jo mere du gerne vil af med stressen, jo mere ubehagelig, vil den føles. Vi kan ikke undgå at blive stressede, men vi kan vælge, hvordan vi vil håndtere den. Fordi du føler dig ikke god nok og stresset, betyder IKKE, at det er sandt. For du er god nok og alting skal nok blive godt igen.
- Sæt eller læg dig ned og giv dig selv lov til at lave ingenting. Afsæt tid. Gør det komfortabelt. Brug din vejrtrækning som fokuspunkt, hvis du bliver overvældet og tag dybe vejrtrækninger helt ned i maven. Giv dig selv lov til bare at være uden at skulle gøre noget. Der er ikke noget, der er forkert. Lad alt være okay. Intet er så vigtigt, at det ikke lige kan vente lidt.
- Behandl stressen, som en god ven. Den er ikke farlig. Hvad ville du sige til en god ven, som var stresset? Hvad har den virkelig brug for?
- Lav et skema, der føles realistisk, med pauser og tag én ting ad gangen. Sørg for at planlægge og gøre noget, som du har lyst til, og ikke kun hvad du 'burde'. Hvad kunne give dig positiv energi, en følelse af mening og forbundethed? Reducér stimulanser, som kaffe, cigaretter og alkohol, og husk at spise og drikke på nogenlunde faste tidspunkter.
- Gør noget godt for din krop og dit sind hver dag. Noget der kan frigive oxytocin og endorfiner: Ryst din krop (i 10 minutter), dans til musik, du godt kan lide, gå eller løb en tur, cykl en tur, dyrk yoga, meditér, lav noget kreativt eller læs en god bog. Eller noget andet, der passer for dig. Gør det også, selvom du ikke tænker, du har brug for det. Eller den kritiske dommer fortæller dig, at du ikke kan. DU KAN GODT. Og læg mærke til, hvordan du har det bagefter.
- Vær taknemmelig for dét, du har. Ros dig selv for de skridt du tager, og de ting, som du er taknemmelig for, at andre har gjort for dig. Også de ting, som du ser frem til. Giv igen slip på den kritiske dommer. Det er langt mere motiverende end at fortælle sig selv, at man ikke kommer nogen vegne eller, at andre omkring én ikke er gode nok. Der vil altid være noget mere, vi kan gøre, men det betyder ikke, at vi ikke må rose os selv eller vi ikke er gode nok lige nu og her!
- Vær nysgerrig og medfølende over for din stressreaktion. Er der noget, du kunne gøre for at tage kontrollen tilbage? Hvad handler det om? Hvad kunne jeg godt have brug for? Snak medfølende med dig selv. Det er okay, at jeg er blevet stresset. Det bliver vi alle. Her er en mulighed for at lære noget, jeg kan bruge til næste gang. Gør stressen mindre alvorlig. Leg med den.
- Vi kan ikke undgå udfordringer og at blive stressede. Det er det, som hedder livet! Men vi kan lære af det, hvis vi giver os selv lov til at se på det – med medfølende og tilgivende øjne. Så giv ikke op, og bliv ved med med at prøve - selv når det hele føles håbløst. Hav tålmodighed og stol på, at du ikke kommer hurtigere frem ved at presse dig selv så hårdt, at du brænder ud.
Du skal også være velkommen til at kontakte mig, hvis du gerne vil have hjælp fra en professionel og erfaren psykolog.
Og husk, du er god nok!
Hjertevarme
Emilie