Symptombehandler du også dig selv?

Skrevet d. 7-1-2019 21:17:59 af Peter Scheining

Hvis du spørger mig, forsøger vi i vores samfund alt for ofte at behandle symptomer, frem for årsager. Det er måske forståeligt, at vi gør dette, for det at behandle årsagen vil typisk kræve, at vi investerer en hel del energi.

 

Mange gange virker symptombehandling dog slet ikke, eller har en begrænset eller kortvarig effekt. Derfor har jeg valgt, at jeg vil hjælpe folk med at finde roden til deres udfordring. Og først derefter hjælpe dem med at lægge den rigtige strategi til at overvinde denne udfordring.

 

Eksempelvis bruges medicin ofte til at lette depression. Selvom dette i visse tilfælde kan være effektivt, og måske nødvendigt, er det langt fra altid tilfældet. Medicinen fjerner nemlig kun symptomerne, men de bagvedliggende årsager rykker sig ikke. De fleste kender det fra sig selv, når man tager piller mod hovedpine – smerten forsvinder, men det forhindrer ikke hovedpinen i at komme tilbage næste gang f.eks. når du er stresset eller har overbelastet nakken med din dårlige rygholdning.

 

En historie om en deprimeret kvinde

For nogle år tilbage havde jeg en klient, som kom til mig, fordi hun led af en svær depression. De sidste par år havde hun været i behandling hos både læger, psykiater og pyskolog, og hun tog desuden antidepressiver – men intet af det hjalp. Hun følte sig depressiv, ude af sig selv, energiforladt og generelt umotiveret. Antidepressiverne hjalp på ingen måde, faktisk fik de hende til at føle sig endnu mere uoplagt. Oven i det havde hun daglige migræneanfald og smerter i hoved, nakke og ryg, som hun tog smertestillende for.

 

På det tidspunkt, hvor hun kom til mig, var hun så langt ude, at hun følte, at det var hendes sidste håb. Jeg arbejdede sammen med hende om at ændre hendes madvaner og kost, hvilket hjalp på hendes hovedpine og smerter i kroppen, og med det begyndte hun at få det bedre – både psykisk og fysisk. Uden piller eller anden symptombehandling. Problemet, viste det sig, var nemlig ikke et, antidepressiverne kunne fjerne.

 

I dag er hun stoppet helt med alle piller og medicin, hun har arbejdet med sine indre problematikker og er tilbage i livet, motiveret, energisk og rask.

 

 

Jeg har personligt selv været igennem en større rejse og har bl.a. også selv tabt mig mange kilo. I starten, var det meget svært, fordi jeg tog kiloene på igen, så snart jeg havde tabt dem. Det var først da jeg fandt årsagen til mine vægtproblemer, at min varige forvandling blev mulig.

 

Hvad end dine symptomer er psykiske eller mere fysiske som hovedpine og overvægt, er de altså nemmere at løse, hvis du kan finde roden til dine problemer og arbejde med dem.


Roden til psykiske problemer kan eksempelvis være:

- Forkert kost og/eller for lidt motion.

- Minder fra din fortid, du har brug for at give slip på.

- At du grundlæggende ikke lever dit liv, som du ønsker at leve det.

 

At finde roden til dine problemer og arbejde derudfra er en proces, der kan være både krævende, skræmmende og forvirrende, men på den anden side af processen, får du muligheden for at leve som den bedste version af dig selv.

 

Hvis du har modet til at prøve, hjælper jeg dig gerne!

;

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere